Opdateret: Storebæltsbroen risikerer at må lukke i nat

Storebæltsbroen er muligvis nødt til at lukke natten til onsdag. Hele nytårsdag er vindfølsomme køretøjer blevet frarådet at køre over broen.

Opdateret
Clock01. jan 2019, kl. 15:31
Der er ikke længere risiko for, at Storebæltsbroen lukker for biltrafik her til eftermiddag, da vinden er begyndt at aftage. Vinden ventes fortsat at stige til stormstyrke igen frem mod midnat med risiko for en lukning fra kl. 01 frem til i morgen tidlig.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag den 1. januar er der risiko for, at Storebæltsbroen må lukke for al biltrafik på grund af storm. Det fortæller Storebælt på deres hjemmeside.

Det kan blive nødvendigt at lukke broen i tidsrummet klokken 12 til 16.

Desuden kan yderligere en lukning komme på tale natten til onsdag.

Bilisterne opfordres til at køre på andre tidspunkter.

Vagthavende ved Sund og Bælt Jens Peter Bøttger oplyser til Ritzau, at den potentielle lukning skønnes at påvirke omkring 10.000 køretøjer, hvis lukningen står på alle fire timer.

Han forklarer, at tidsrummet svarer til en almindelig mandag morgen, hvor folk drøner over broen og på arbejde.

Vindfølsomme køretøjer som campingvogne, lette lastbiler og biler med trailer frarådes at køre over broen allerede fra tidligt tirsdag morgen.

Togtrafikken bliver ikke påvirket, det er kun vejbroen, der risikerer at blive lukket for trafik.

Sådan lyder hele meldingen fra vagtchef Frank Nielsen ved DMI klokken 5.30 nytårsmorgen:

Året starter med meget kraftig blæst, først fra vest senere i dag og onsdag fra nordvest og nord, skubber en del ekstra vand ind i de indre danske farvande. Ved kysterne i Nord- og Vestjylland kommer der i dag op til stormende kuling med vindstød op til stærk storm.

Det ekstra vand forventes at få vandstanden til at stige i Roskilde fjord og Odense fjord tirsdag aften, og her topper vandstanden første gang tirsdag aften, på omkring 130 cm. I Isefjorden vil vandstand 125 cm. Der vil om onsdagen også være forhøjet vandstand i disse områder, her se det ud til at Odense Fjord kommer op omkring 150 cm, men Isse fjord og Roskilde Fjord fortsat ligger på 125-135 cm.

Onsdag formiddag er vandet fortsat fastholdt på et højt niveau, og vandet har bevæget sig videre sydpå. I løbet af onsdag bevæger vandmasser sig fra østligste Østersø og den Botniske Bugt sig sydpå, og senere vestpå drevet af en nordlig storm på de kanter. Det giver forhøjet vandstand i den vestlige del af Østersøen, og op i Lillebælt. Vandstanden i vestlige Østersø forventes at toppe om eftermiddagen. Det forventes at vandstanden flere steder kan komme op omkring 150 cm.

Det er dog endnu usikkert, hvor høj vandstanden bliver. Grænsen for almen varsling for stormflod i de indre farvande er 125 cm, og på nuværende tidspunkt vil denne grænse overskrides. flere steder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt