Regeringen sætter fire milliarder af: Nyborg får nærhospital

Mellem 13 og 20 byer i Danmark skal ifølge regeringen have et såkaldt nærhospital. Et af dem skal ligge i Nyborg.

Regeringen agter at afsætte en pulje på fire milliarder kroner til at opføre mellem 13 og 20 nærhospitaler. 

Et af dem kommer til at ligge i Nyborg.

Det fremgår af regeringens udspil "Tættere på II", som er præsenteret onsdag morgen.

Det har længe været et spørgsmål præcis, hvad der udgør en nærhospital. I regeringens udspil er det formuleret således:

- Nærhospitaler med sygehusfunktioner, kommunale tilbud og for eksempel almen praksis, som tilbyder borgere med for eksempel flere kroniske lidelser eller samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom et sammenhængende og nært sundhedstilbud.

De fire milliarder kroner skal dække "op til 20" nærhospitaler. Regeringen har i sit udspil fundet 13 lokationer, der skal have et nærhospital.

Det er Skagen, Nykøbing Mors i Nordjylland, Tarm og Skive mod vest, Grenaa mod øst og Tønder og Fredericia i den sydlige del af Jylland.

Nyborg på Fyn og Nakskov på Lolland samt Næstved, Kalundborg, Frederikssund og Helsingør på Sjælland skal også have et såkaldt i nærhospital.

De fire milliarder kroner skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer, der er nødvendige for at danne nærhospitalerne.

Oversigt

    Oversigt