Renoveringsprisen stiger: Svømmehal bliver ni millioner kroner dyrere

Prisen på renoveringen af Nyborg Svømme- og Badeland stiger endnu en gang. Svømmehallen er i dårligere stand en forventet, og derfor skal der bevilges 9,2 millioner i merudgifter til renoveringen.

I januar bevilgede Byrådet i Nyborg knapt 4,8 millioner ekstra til renoveringen af Nyborg Svømme- og Badeland. Nu stiger prisen endnu engang. Denne gang med lidt over ni millioner kroner. Det betyder, at en renovering, der som udgangspunkt stod til at koste 23 millioner kroner, nu højst sandsynligt vil komme til at koste 37 millioner kroner.

Årsagen er, at efter man begyndte arbejdet på svømmehallen, er stødt på en lang række udfordringer. Blandt andet har man fundet ud af, at taget over omklædningrummene er i så dårlig stand, at man er nødt til at udskifte det. Udgiften til taget alene løber op i 1,9 millioner kroner. 

quote Alle der har prøvet at renovere ved, at der kan komme ekstraudgifter, når man først får åbnet op for den bygning. Her er der så store udgifter, og det er da en pissetræls situation. Heldigvis er der bred opbakning til, at vi skal have løst de her udfordringer

Erik Rosengaard, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Nyborg Kommune

Merudgifterne ærgrer Erik Rosengaard (V), der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Nyborg.

- Grundlæggende irriterer det mig frygteligt, at vi er endt i den situation, for der er langt fra 23 millioner til 37 millioner. Men om nogen burde have forudset det, det ved jeg ikke, siger han. 

I budgettet for 2019-2022 har Nyborg Kommune afsat en anlægsreserve til prisstigninger på 35 millioner kroner. Det var her, man tog 4,8 millioner fra i januar, og det er planen, at det igen er herfra pengene skal komme. Merudgifterne løber i denne omgang op på 9.294.593 kroner. 

- Pissetræls situation

Kultur- og Fritidsudvalget i Nyborg Kommune drøftede tirsdag ekstrabevillingen, og 30. april skal der tages stilling i både Økonomiudvalget og Byrådet. 

-  Alle der har prøvet at renovere ved, at der kan komme ekstraudgifter, når man først får åbnet op for den bygning. Her er der så store udgifter, og det er da en pissetræls situation. Heldigvis er der bred opbakning til, at vi skal have løst de her udfordringer, siger Erik Rosengaard.

I forhold til denne ”pludselige” ekstraregning. Føler du, at er I blevet rettidigt orienteret om problemerne?

Her er de største ekstraudgifter til renoveringen

- Det er absolut mit indtryk. Både vores rådgiver på projektet og kommunens egen ansvarlige på projektet har været ærlige og åbne omkring de ting, der er dukket op, siger han. 

Nogle af de nye opgaver er allerede udført, fordi det er opstået mens man har arbejdet på renoveringen. Herunder ophugning af betondæk, pumpning og udskiftning af fliser. Andre opgaver som tagkonstruktionen og brandbeskyttelse af stålkonstruktionerne er ikke udført endnu, men der er indhentet pris. 

Tre måneders forsinkelse

Renoveringsarbejdet var forventet færdig i august, men de nye udfordringer betyder, at der kommer til at gå længere tid, før offentligheden igen kan få adgang til svømme- og badelandet. 

- Vi har en rigtig stor svømmeklub, og de kan bruge de omklædningsfaciliteter, der stadig kommer til at være ved sømme- og badelandet. Men for resten af offentligheden, må vi nok desværre erkende, at der i omegnen af tre ekstra måneder, inden de kan komme ind, siger Erik Rosengaard.

- Så det bliver nok først sidst på året, at der bliver åbent for alle, og så vil jeg da håbe, at den tidsplan holder.