Mellem 17 og 20 er det en god idé at lade vaskemaskinen stå og mobiltelefonen være trukket ud af stikket.

For der er forskel på elprisen på forskellige tidspunkter af dagen, og fra oktober til marts er det dyrest at forbruge el i tidsrummet fra 17 til 20.

Det skriver Energi Fyn i en pressemeddelelse.

Og elpriserne er gået fra historisk lave til historisk høje. 

I løbet af efteråret er elpriserne nemlig steget, og december tegner til at blive den dyreste måned nogensinde, hvis man kigger på strømregningen.

I følge tal fra Dansk Energi koster én kilowatt-time i øjeblikket godt halvanden krone, mens den på samme tidspunkt sidste år lå mellem 25 og 40 øre.

Drop unødvendig strøm

At prisen stiger i vinterhalvåret skyldes, at vi befinder os mere indenfor, vi oftere tænder lyset, og skruer mere op for varmen. 

Netselskaberne har indført tidsdifferentierede tariffer, som betyder at den pris, man betaler for at få transporteret strøm, varierer afhængigt af, hvornår på døgnet strømmen skal bruges. Og når elnettet er ekstra belastet, som den vil være mellem 17 og 20, vil det altså være dyrere at få el-artiklerne i hjemmet til at virke.

Prisen er dog lavere på alle andre tidspunkter af døgnet, ligesom det er i sommerhalvåret. 

Det er muligt selv at skrue på ting for at flytte elforbruget væk fra det dyreste tidsrum. 

Hold musen over ikonerne for at se, hvordan du kan spare.

1. Vask tøj på miljøvenlig vis

Hvis du halverer vasketemperaturen fra for eksempel 60 grader til 30 grader, kan du spare 55 procent af strømmen. Dertil koster det cirka seks kroner, hver gang tøjet bliver tørret i en A-mærket tørretumbler, og derfor er det en god idé at bruge tørresnoren, når det er muligt. 

Desuden anbefales det at vælge kortere vaskeprogrammer.

2. Indstil radiatoren

Den ideelle rumtemperatur er 21 grader, og det kan variere fra bolig til bolig, hvad termostaten skal stå på for at opnå den temperatur. Den skal helst ikke stå på mere end 3,5.

Det er en god idé at have en ensartet temperatur i alle rum, for selvom man lukker døren til et køligt rum, vil der stadig trænge kold luft derfra til de tilstødende rum, hvilket får radiatorerne til at arbejde hårdere.

3. Vær opmærksom på standby-forbrug

Sluk for de el-artikler, der ikke er i brug. Det kan være at slukke spillekonsoller, fjernsyn og så videre. En familie bruger i gennemsnit 400 kilowatt om året på standby-el, hvilket svarer til 800 kroner årligt. 

4. Hav styr på energiforbruget i køkkenet

Der er masser at tage fat på i køkkenet. 

Ved at udnyttet ovnens for- og eftervarme, kan man spare op til 25 procent af elforbruget. Derfor skal du ikke tænde ovnen, før maden bliver sat ind. 

Husk låget på gryden, når der bliver lavet mad på komfuret, for uden låg bliver der brugt tre gange så meget strøm. Og lad være med at bruge mere end tre deciliter vand, når der skal koges kartofler og en halv deciliter vand, når der koges æg. Der kan nemlig spares 30 procent af strømmen med mindre vand, da det så tager kortere tid for gryden at komme i kog.

Optø frostvarer i køleskabet, da varerne så giver kulde til køleskabet, der vil bruge mindre strøm. Og hav desuden et øje på køleskabstemperaturen generelt. For hver grad, man sænker temperaturen, stiger forbruget med fem procent.

5. Tænk over udluftning

Ved at lufte ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til ti minutter, frem for at åbne et enkelt vindue. Det vil nemlig afkøle vægge og andre overflader, hvilket krævet mere tid og energi at få temperaturen op igen.

6. Sluk lyset

Husk at slukke lyset i rum, der ikke er i brug. Man kan for eksempel udnævne en "lyseslukker" i familien.

Det er derudover en god idé at skifte til LED-lys. Selvom pærerne er dyrere at skaffe, så har de længere levetid og har et langt lavere energiforbrug.

Ifølge sparenergi.dk vil en almindelig glødepærekæde koste 80 kroner i elforbrug, hvis den er tændt i 24 timer i seks uger, mens en LED-kæde vil koste 11 kroner.

Det hele begyndte i en kælder i Odense, og nu kan en fynsk opfindelse snart få afgørende betydning for Indiens grønne omstilling.

I spidsen for den fynske virksomheden Stiesdal A/S står vindmøllepioner Henrik Stiesdal, der sammen med sine cirka 75 medarbejdere har udviklet brintelektrolysemaskinen ’HydroGen Electrolyzer’.

Og nu skal den masseproduceres på en ny ”gigafabrik” drevet af indiens største industrivirksomhed, Reliance Industries.

- Vi vil gerne ud og gøre noget ved klimaet. Vi har en ambition om, at vi skal være årsagen til, at verden sparer en vis mængde CO2 i 2030, og der er det her jo virkelig stort for os, fordi det gør, at vi kommer ud og får en plads på markedet, siger Henrik Stiesdal til TV 2 Fyn.

Står bag hundredvis af opfindelser

Ifølge Reliance Industries administrerende direktør Mukesh Ambani, der siges at være Asiens rigeste mand, er samarbejdet et vigtigt skridt for at sætte skub i Indiens grønne omstilling.

- Det er jo rigtig, rigtig stort. Det betyder rigtig meget for os at kunne sige til vores folk: "Det virker altså. Vi er kommet så langt, så den her kæmpestore spiller gerne vil lege med os". Det er jo bare fedt, siger den fynske opfinder.

Ser man på Henrik Stiesdal er han da også den rette mand til jobbet, når der kommer til grøn energi. Han har gennem tiden fået tilnavne som vindmølleindustriens 'grand old man' og ’Mr. Wind Power.’

Fynboen står bag flere hundrede opfindelser og patenter og har modtaget en lang række priser for sine bidrag til udviklingen af blandt andet vindmøller.

I dag er Henrik Stiesdal direktør i virksomheden Stiesdal A/S, som han selv har grundlagt. Men han insisterer fortsat på selv at have tingene mellem hænderne.

Derfor har han også selv opfundet en del af det nye elektrolyseapparat i sit eget hjem.

- Det er jo noget andet end vindmøller, så jeg var på udebane. Og det duede ikke, for jeg måtte forstå, hvad vi snakkede om, så jeg satte en forsøgsopstilling op hjemme i kælderen for at blive fortrolig med det, fortæller han.

- Det er trædestenen fra grøn el til grønne brændstoffer

Langt de fleste har faktisk selv eksperimenteret med den slags elektrolyseapparat, Henrik Stiesdal nu skal masseproducere i Indien.

Elektrolyse, hvor man sætter strøm til vand for at spalte det til grunddelene ilt og brint, er nemlig en del af fysikundervisningen i folkeskolen.

Når brinten så brændes af igen, er det eneste restprodukt vand og energi. Så bruger man strøm fra vindmøller og solceller til at producere gassen, får man et grønt brændstof.

Ifølge Henrik Stiesdal kan det blandt andet bruges til at erstatte fossile brændstoffer, hvor el ikke er en mulighed – eksempelvis i lastbiler, oceangående skibe og en række industriprocesser.

- Det er trædestenen fra grøn strøm til grønne brændstoffer, grøn plastik og grøn gødning. Alt det starter med brint, fortæller han.

Derfor har Stiesdal A/S med hjælp fra eksperter på DTU brugt deres viden fra vindmølleindustrien til at udvikle et elektrolyseapparat, der skal gøre brinten billigere end nogensinde før.

Eksempelvis har eksperimenterne i Henrik Stiesdals kælder resulteret i en måde at gøre apparatets elektroder mere effektive.

- Det er ikke rocket science, men vi har fået det lavet, så det er så effektiv som muligt og så billigt som muligt, fortæller han.

Og så kommer den grønne omstilling ”helt af sig selv”, mener opfinderen.