Langt de fleste kender formentlig Sprogø som den smukke ø med det idylliske fyrtårn, man passerer på vej over Storebæltsbroen.
Hvad færre formentlig tænker over er, at Sprogø er et meget succesfuldt naturprojekt, hvor naturforvaltningen på Sprogø i de seneste 20 år har haft stort fokus på at bevare og udvikle øens naturværdier.
Under anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen fra 1989 til 1998 voksede Sprogø i omfang med etableringen af Ny Sprogø.
Som resultat af de følgende årtiers store indsats med aktiv naturpleje fremstår Sprogø nu med et varieret naturindhold af international værdi – på et areal, der er fire gange større end den oprindelige ø.
- Erfaringerne fra Sprogø dokumenterer, at effektiv infrastruktur og rig biodiversitet ikke behøver være hinandens modsætninger. De viser, hvordan vi som samfund kan arbejde konstruktivt med at bevare og stimulere unikke naturområder i forbindelse med større anlægsarbejder, siger Bjarne Jørgensen, der er Asset Management direktør i Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.
Natur under pres
Da anlægsarbejdet på Storebæltsforbindelsen gik i gang i 1989, var floraen og faunaen på Sprogø under pres. Naturen præget af mange års landbrug, græssende dyr og manglende pleje.
Og under selve anlægsfasen blev naturen på Sprogø i vid udtrækning nulstillet frem til åbningen af broen 14. juni 1998.
I forbindelse med etableringen af Ny Sprogø blev der skabt nye værdifulde områder i form af tidevandspåvirkede vadeflader både nord og syd for motorvejen, og her er der sidenhen skabt levesteder for arter, som i Danmark ellers kun findes i Vadehavet.
- Vi havde fra starten en dobbelt målsætning for naturforvaltningen på Sprogø. Dels at bevare områdets præg af strandeng og dertil hørende biologiske mangfoldighed – og dels at udvikle Sprogø som et unikt landskab, der giver trafikanterne en god visuel oplevelse. Begge dele må siges at være lykkedes, siger Bjarne Jørgensen.
De centrale greb i naturindsatsen har været regulering af adgang, genetablering af landskabstyper, oprensning af vandhuller samt afgræsning og fjernelse af invasive arter.
De konkrete resultater omfatter fastholdelse og forøgelse af bestanden af den truede grønbrogede tudse – ligesom der er indvandret nye plantearter til Sprogø, blandt andet den nationalt fredede orkidé maj-gøgeurt.
På de nye stensætninger, der er anlagt omkring Sprogø for at sikre bro og tunnel mod stigende havvand, har den rødlistede spurvefugl skærpiper og alkefuglen tejsten etableret sig. Det er også lykkedes at få splitternen retur til Sprogø, ikke mindst ved at lave fælles ynglesteder for terner og hættemåger, hvilket holder sølvmågerne væk.
