Stilladsarbejdere angrebet med lastbil

En kvindelig bilist blev i går så vred over, at en lastbil med stilladser spærrede vejen for hendes bil, at hun satte sig ind i en fremmed lastbil og derefter påkørte et opstillet stillads.

Optrinnet foregik ud for kvindens bopæl på Strandvejen i Nyborg. 

Den voldsomme reaktion var tilsyneladende en reaktion på, at kvinden ikke kunne få sin bil ud fra baggården, fordi en lastbil med stilladser spærrede for udkørslen.

Kvinden tog kontakt til stilladsarbejderne, men da de afviste at gøre noget ved problemet, erobrede hun en fremmed lastbil, hvorefter hun kørte ind i stilladset. Køreturen i lastbilen sluttede, da kvinden efterfølgende påkørte nogle holdende biler.

Hun er nu sigtet for at have kørt lastbil uden kørekort. 

Oversigt

    Oversigt