
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En rapport fra BDO slår fast, at Nyborg Kommune skal finde et tocifret millionbeløb de kommende år, hvis den skal leve op til en acceptabel standard på området for sårbare børn og unge.
Nyborg Kommune lagde tirsdag formiddag kortene på bordet og indrømmede et totalt svigt af børn og familier i sociale sager, der har været behandlet i kommunen i en ukendt årrække.
Erkendelsen kommer på baggrund af en undersøgelse udarbejdet af BDO, som politikere i Nyborg Kommune bad om i august i år, da man ville effektivisere området.
Undersøgelsen skiftede dog karakter i efteråret, da man registrerede at antallet af indberetninger var faldet markant.
- Det kan betyde at man gør noget som er godt, men det kan også betyde det modsatte. Det gjorde det desværre her, fortæller direktør for Social og Familie i Nyborg Kommune Lone Grangaard Lorenzen.

Rapporten som mandag blev præsenteret for byrådet drager konklusioner om mangelfuld og langsommelig sagsbehandling, manglende opfølgning og handling på underretninger, forråelsesadfærd blandt medarbejdere og utilstrækkelig ledelse.
I rapporten undersøgte man sager med relation til 379 personnumre, og det viste sig at der i en fjerdedel af sagerne aldrig var gennemført partshøring, mens der i 210 af sagerne aldrig blev gennemført børnesamtaler. I 55 sager hvor der var mistanke om psykisk eller fysisk vold, blev der ikke foretaget børnesamtaler i de 17.
Det er stærkt bekymrende, lyder BDO’s konklusioner.
Politikere var orienteret
Nyborg Kommunes egen borgerrådgiver har længe forsøgt at råbe kommunen op, om det svigt der foregår på socialområdet. Det vidner offentligt tilgængelige rapporter om. Borgerrådgiveren skrev i rapporten fra 2022, at han oplevede, at der nu var kommet politisk fokus på sagen:
"Men jeg oplever stadig, at sagsbehandlingsfrister ikke overholdes, at der i en større del af sagerne er store overskridelser, at egne indgåede aftaler om tidsperspektiv ikke overholdes. Flere af ovenstående sager er kørt så meget fast, at de fleste af borgerne har henvendt sig til ledelsen, til borgmesteren og til mig."
Siden da er daværende Social- og Familiedirektør Marianne Stentebjerg blevet udskiftet med Lone Grangaard Lorenzen, som nu bestrider jobbet.
TV 2 Fyn har spurgt borgmester Kenneth Muhs (V) hvorfor der ikke er blevet handlet på de massive problemer på området tidligere, når borgerrådgiveren allerede rejste røde flag i en rapport fra 2021 og igen i 2022:

- Vi må bare sige, at det vi gør som politikere, det er at vi beder om at få iværksat handlinger. Vi forventer faktisk, at vi får løst opgaverne, når vi beder forvaltningen om det. Når et byråd får sådan en afrapportering, så er det hele byrådet, der får den, og vi er alle enige om, at der skal sættes ind.
Også i 2023-rapporten vil problemerne på området blive omtalt i borgerrådgiverens rapport, erfarer TV2 Fyn.
Rådden kultur og lang sagsbehandling
BDO har især fundet bekymrende eksempler på en rå og ligegyldigheds-præget kultur blandt medarbejdere på området. Sandsynligvis affødt af dårlig ledelse og svære prioriteringer, som ledelsen ikke har taget styring på. I rapporten skriver BDO:
“Forråelsen kommer bl.a. til udtryk ved, at faglighed træder i baggrunden, sagerne italesættes negativt og manglende ansvarsfølelser over for børnene og familierne”.
Det billede bekræftes af flere kilder, som anonymt har henvendt sig til TV 2 Fyn for at fortælle om deres oplevelser med børne- og familiesager i Nyborg Kommune.
Det er klart, at vi har et stort arbejde foran os som forvaltning, med at genskabe tilliden til os fra børn, familier, politikerne, pressen og medarbejdere, siger Lone Grangaard Lorenzen
I borgerrådgiverens 2021-rapport bruges en sag som eksempel på den lange sagsbehandling, der er i Nyborg Kommune. Sagen havde på daværende tidspunkt været under behandling i syv år, og den er endnu ikke afsluttet i dag, erfarer TV 2 Fyn.
Andre sager borgerrådgiveren har brugt som eksempler er sager der har været verserende i 3-4 år. Til sammenligning er kommunens egne frister for sagsbehandling fastsat til mellem 14 dage og 12 måneder afhængig af sagens karakter.

- BDO har konstateret væsentlige fejl i mange sager, men har ikke undersøgt de retslige konsekvenser af de begåede fejl. Med hensyn til de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser står der, at der sandsynligvis vil være behov for en stigning på 10 helårspladser i plejefamilier og fem helårspladser på eksterne døgninstitutioner. Hvis dette er tilfældet, indikerer det, at der er børn, som burde have været anbragt, men som ikke er det, hvilket giver anledning til bekymring, forklarer professor på juridisk institut ved Aalborg Universitet, John Klausen, om rapporten.
Han har gennemlæst rapporten, og får ligesom mange andre, der har hørt om sagen i Nyborg, associationer til børnesagerne på Langeland.
- Det er usikkert, om vi står over for en sag på niveau med Langelands børnesager. Selvom det ikke kan udelukkes, kan man heller ikke med sikkerhed fastslå det, siger han dog.
Nyborg-modellen skrottes
En anden ting, der ligger fast i BDO’s rapport er, at flagskibet Nyborg-modellen skal skrottes.
Den blev indført i 2016 efter svensk forbillede. men bliver nu smidt ud med badevandet.
Strategien på det specialiserede børneområde i Nyborg Kommune tager i vid udstrækning udgangspunkt i Nyborgmodellen.

Modellen skulle være garanti for en tidlig, forebyggende og koordineret indsats overfor udsatte børn og unge og byggede på en strategi om, at en investering i tidlige forebyggende indsatser reducerer behovet for anbringelser til gavn for barnet og familierne.
Men det har ikke virket, fastslår BDO.
Nyborgmodellen bliver brugt for meget på rygraden til forebyggende indsatser i stedet for, at sagen oplyses tilstrækkeligt til, at der kan træffes den rigtige beslutning. Desuden følges der ikke op på beslutnimgerne.
Gode intentioner, men ingen penge
Nyborg Kommune oplyser, at der allerede er sat gang i en omorganisering af området, som skal træde i kraft den 1. februar 2024. Til det er kommunen gået i gang med at rekruttere medarbejdere der har de rette kompetencer.
Men til trods for, at Nyborg løbende har sat flere penge af til socialområdet på de årlige budgetter, og af disse budgetter konstant er blevet overskredet, bruger kommunen fortsat markant færre penge på det end andre danske kommuner.

Det er ifølge BDO’s analyse ikke holdbart, og en del af forklaringen på, at området er kuldsejlet så markant:
“Af benchmarkanalysen fremgår det, at Nyborg Kommune på børne- og ungeområdet har et udgiftsniveau pr. indbygger, som er under landsgennemsnittet og derfor også lavt i forhold til kommunens socialøkonomiske rammebetingelser.”
“Særligt i forhold til de forebyggende foranstaltninger har Nyborg Kommune et udgiftsniveau blandt de kommuner, som har færrest udgifter pr. indbygger og det på trods af, at Nyborg Kommune har udfordrede socialøkonomiske rammebetingelser.”
Problemet er bare, at der i de kommende års budgetter ikke er sat flere penge af til socialområdet. Der er altså ikke penge til de ændringer som er nødvendige, og allerede igangsat, for at rette op på det forsømte område.
BDO skriver i analysen, at det ikke er muligt at estimere den nøjagtige udgift, men at den bliver i størrelsesordenen af et tocifret millionbeløb, som skal findes i kommende års budgetter.
Derfor vil politikere i Nyborg snart tage stilling til, på hvilke områder man skal spare, for at få råd til at rette op på socialområdet.
Her er kritikpunkterne
Ledelsesudfordringer og medarbejderkultur: Mange ledelsesskift, høj medarbejderomsætning og periodisk højt sygefravær har skabt usikkerhed, og der er observeret sagsbehandlinger, der kræver mere synlig og nærværende ledelse. Derudover er der en bekymring for en kultur blandt medarbejderne, der ikke er funderet nok i socialfaglighed, hvilket påvirker sagsbehandlingen negativt.
Manglende fælles strategi og borgersyn: Analyserapporten påpeger et behov for en stærkere strategisk retning, da der ikke findes et fælles borgersyn mellem myndighed og udfører, hvilket påvirker samarbejdet og indsatsen negativt.
Organisatoriske forandringer og knopskydninger: Utilstrækkeligt fokus på organisatorisk ledelse har ført til uigennemsigtighed i ansvars-, kompetence-, ressource- og opgavefordeling, især hos de interne leverandører.
Mangelfuld behandling af underretninger: Omkring 25% af underretninger mangler partshøring, og i mange tilfælde mangler der børnesamtaler eller børnefaglige undersøgelser, hvilket er bekymrende for kvaliteten af sagsbehandlingen.
Anbefaling om udfasning af Nyborgmodellen: Nyborgmodellen, som bruges til tidlig indsats, evalueres som ikke tilstrækkelig understøttende for barnets udfordringer, og der foreslås en udfasning til fordel for en ny strategi.
Reorganisering af udfører enheder: Der er behov for at styrke kvaliteten og sammenhængen i de forebyggende indsatser tilbudt af forskellige enheder.
Serviceniveaubeskrivelser og arbejdsgange: Eksisterende dokumenter er ikke tilstrækkeligt integrerede, og der anbefales en revurdering og opdatering af disse for at forbedre både økonomisk balance og sagsbehandlingens kvalitet.
Styrkelse af ledelsestilsyn: Der er et behov for at forbedre ledelsestilsynet for at sikre kvalitet og udvikling i sagsbehandlingen.
Visitationsprocessen: Der anbefales en gennemgang af visitationsprocessen for at sikre bedre sparring og understøttelse i komplekse sager.
Økonomisk sagsbehandling: Et stærkere fokus på økonomisk sagsbehandling anbefales for at sikre sammenhæng mellem økonomiske og faglige beslutninger.
Fokus på voksenområdet: Der foreslås en stærkere styring og fokus på kvalitet i sagsbehandlingen, samt klarere arbejdsgangsbeskrivelser og samarbejde mellem myndighed og udfører.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her