Sygefravær halveret

Fængselsfunktionærerne i Nyborg Statsfængsel har fået det så godt, at sygefraværet er halveret.

Og det er en helt enkel personalepolitik, som ligger bag. I stedet for at starte på fuld tid efter en sygemelding, så har medarbejderne nu mulighed for at komme tilbage til arbejdet i deres eget tempo.
 
- Det der er vigtigt er, at man har en forståelse for, at vi alle sammen kan vælte på et eller andet tidspunkt i livet, hvor der er en periode, hvor man mangler et overskud. Her er det vigtigt, at man kan føle sig, som et vigtigt menneske også på arbejdspladsen blandt kollegaerne, og at vi giver den støtte og opbakning, der skal til, siger personale og sikkerhedskonsulent Hanne Rasmussen til DR Fyn. 

Men det er ikke kun medarbejderne, som nyder godt af ordningen. Der er nemlig også mange penge at spare for Nyborg Statsfængsel.

Oversigt

    Oversigt