Teenagerbande hærgede i Nyborg

Fem unge under 18 år hærgede Nyborg omkring årsskiftet, hvor de brød ind hos ældre og svagelige og truede dem. Først torsdag kom sigtelserne mod teenagerne frem ved et lukket retsmøde i Svendborg.

Bandt mand med ledning

De fem blev anholdt i begyndelsen af februar og har siddet varetægtsfængslet siden. To af drengene er sigtet for 24 tilfælde af vold, tyveri, trusler og bedrageri, som skulle have fundet sted i månederne omkring årsskiftet. Det skriver Fyens Stiftstidende. 

I januar blev en 65-årig mand udsat for et brutalt hjemmerøveri, hvor drengene bandt mandens ben sammen med en ledning, mens de gennemrodede lejligheden. I følge sigtelserne lagde de også en pude over mandens ansigt for at understrege alvoren. Drengene endte med at stikke af derfra med 250 kr.

To af drengene er sigtet efter straffelovens røveriparagraf 288, der kan give op til seks års fængsel.

Oversigt

    Oversigt