Tre lejligheder udbrændt i Ullerslev

En industribygning i Ullerslev på Fyn brød lørdag i brand, måske på grund af et defekt elsystem. En politimand kom til skade under slukningsarbejdet.

En industribygning på Bøgeskovvej i Ullerslev på Fyn brød lørdag aften i brand, og tre lejligheder i bygningen udbrændte.

Desuden kom en politimand til skade under branden, da han trådte forkert på en læsserampe under niveau. Han slog både ryg og hoved, men får antagelig ikke varige mén, oplyser vagthavende ved Fyns Politi i Odense.

Industribygningen bruges i forbindelse med frugtavl. Brandårsagen er ukendt, og sagkyndige skal nu undersøge stedet. Foreløbige undersøgelser kunne dog tyde på et defekt elsystem, siger vagthavende.

Oversigt

    Oversigt