Tager slagsmålet
Hveden spirer op på Jørgen Møller Andersens mark. Sidste efterår såede som han måtte - ud til to meter fra vandløbet - men efter høst skal han afstå 10 meter til en randzone, der skal sås til med græs.
Men det nægter landmanden, der i alt driver 500 hektar marker.
- Det gør jeg ikke. Det bliver ligesom det er her. Sådan er det, siger Jørgen Møller Andersen fra Ørbæk.
Randzonen skal etableres for at beskytte vandløb mod landbrugets kvælstofudledning og sprøjtegifte.
Overtræder man de regler, regner landbruget selv med, at sanktionen bliver konfiskation af tre procent af hektarstøtten.
- Så må vi tage slagsmålet jo. Det er ikke mere til det. Hvis man bare tror, man kan hugge den ene finger og så tage hele hånden bagefter, sådan helt uden videre. den duer bare ikke, siger Jørgen Møller Andersen.
Lugter af ekspropriation
Jørgen Møller Andersen tilhører foreningen Bæredygtigt Landbrug, hvis 4000 medlemmer kæmper for ens vilkår for danske landmænd og udenlandske - og imod et regelsæt for deres erhverv, som de mener er helt urimeligt.
Randzonen betyder et væsentligt indhug i Jørgen Møller Andersens jord.
- Et rundt tal: I hvert fald 10 hektar.
- Det her ligner jo ekspropriation, når man fra den røde regerings side går ind og fuldstændig fratager dyrkningsretten og oven i købet pålægger landmanden eller lodsejerne at udlægge det med græs og passe det. Så er det jo næsten mere end at fratage råderetten. Så ligner det klart ekspropriation, siger Erling Bonnesen, der er Venstres fødevarordfører.
Landbrugs- og fødevareminister Mette Gjerskov (S) afviser, at randzonerne er urimelige og mener, de er den bedst mulige løsning.
- Alternativet er jo at forhindre forurening på en anden måde, og det skulle jo så være ved at begrænse den mængde kvælstof, de må bruge på markerne eller begrænse endnu mere i sprøjtegift, siger hun.
For Jørgen Møller Andersen er 10 meters randzone uspiselig - så han sætter ploven i jorden og tager bøden.
- Det bliver ikke uden kamp, siger han.