Ung, fuld kvinde slog betjent i hovedet

I de sene nattetimer udviklede et møde med politiet sig voldeligt for en ung, beruset kvinde, der slog en betjent i ansigtet med en knytnæve.

En kvinde i 20’erne er blevet sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, efter hun natten til fredag slog en politibetjent i ansigtet. Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland.

Klokken 03.41 blev kvinden, der var beruset, stoppet af nogle betjente tæt på Fitness World på Vestre Stationsvej  i Odense.

Det udviklede sig voldeligt, da kvinden slog den ene betjent med en knytnæve i ansigtet. 

Herefter blev kvinden anholdt og taget med på politigården, hvor hun har overnattet. 

Den unge kvinde kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Oversigt

    Oversigt