OB henter point i kedeligt nedrykningsopgør

Skal OB holde liv i europæiske drømme eller nedrykningsmareridtet? Svaret kommer fredag aften i Horsens, og du kan følge kampen live.

Slut: AC Horsens-OB slut: 0-0
AC Horsens og OB delte point i det vigtige opgør i nedrykningsspillet. Dermed er AC Horsens fortsat to point foran OB i pulje 1 i kampen om den altafgørende andenplads. Se liveopdateringen nederst i artiklen. 

Fredag aften tager OB hul på nedrykningsspillet i Horsens, og det er en vigtig kamp, fynboerne lægger ud med.

OB er bagud med ét point i forhold til AC Horsens, der ligger på den altafgørende andenplads i nedrykningsspillets pulje 1. Andenpladsen er vigtig, for den holder liv i håbet om europæisk fodbold næste sæson. En tredje- eller fjerdeplads i puljen giver derimod risiko for nedrykning. 

Med en sejr kan OB rykke forbi AC Horsens og snuppe andenpladsen. Et nederlag vil derimod gøre det svært for fynboerne at undgå direkte kampe om nedrykning senere på sæsonen. De to andre hold i OB’s pulje er Randers FC og Esbjerg, og der spilles i alt seks runder, hvor alle møder alle på hjemme- og udebane. 

Kampen, der er OB's første i nedrykningsspillet, starter klokken 18.00, og herunder kan du følge kampen minut-for-minut.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt