11-årig vinder dobbelt guldmedalje i udspring

Den 11-årige udspringer Oskar Veje Christiansen fra Bellinge vandt i weekenden to guldmedaljer ved et stævne i Stockholm.

Det er efter kun et år og to måneder som udspringer, at Oskar Veje Christiansen i weekenden debuterede ved en international konkurrence i Sverige.

Stævnet "Head to Head" foregik i Stockholm med deltagere fra Sverige, Finland, Polen, Rusland og Danmark.

I Stockholm var der 20 udspringere i Oskars aldersgruppe.

- I Danmark er konkurrencen ikke så stor, det er først når vi tager dem med udenfor landets grænser,at vi rigtigt kan måle udspringernes niveau, siger Oskars træner, Nomi Mortensen.

At vinde en medalje ved et stævne som "Head to Head! i Stockholm er flot. At vide, at man er favorit inden konkurrencen, som Oskar blev efter den første vundne guldmedalje, og så at vinde en guldmedalje igen, er imponerende, skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Det viser, at Oskar allerede har en mental styrke, som kan være altafgørende i en konkurrencesituation, siger Oskars træner, Nomi Mortensen.

Oversigt

    Oversigt