Der er fire en halv måned til premieren på Odense Vinterrevy, alligevel er interessen stor allerede nu.
- Faktisk går billetsalget forrygende, fortæller direktør Lars Arvad.
Billetsalget begyndte i lørdags, og i dag onsdag er der solgt 1100 billetter. Det svarer til to udsolgte huse.
- Så hurtigt har billetsalget aldrig gået de første dage. Så det lover rigtigt godt for den femte udgave af vinterrevyen - Et grin i mørket.
Premiere i Magasinet på Brandts den 17. januar 2013, og der er i alt 15 forestillinger.
De medvirkende er Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Anne Karin Broberg og Lars Arvad selv, der også er instruktør - samt kapelmester Thomas Pakula.