13-årig boksetalent udtaget til landsholdet

Det blot 36 kilo tunge boksetalent fra Odense er udvalgt af Danmarks Bokse Union til at repræsentere det danske landshold.

Vollsmose Boxing har fået endnu en af deres talenter i det danske landshold. 

Det er Vollsmose Boxing's mindste boksefighter, den 13-årige Mahmoud Hussein, der er udvalgt til at repræsentere det danske landshold i en store U15 turnering i Tyskland. 

Vi er stolte, og det er hans familie også. Det er stort for ham, siger Shahbaz Aslam, der er cheftræner hos Vollsmose Boxing. 

Mahmoud Hussein skal til sin første turnering, hvor han repræsenterer det danske landshold i weekenden. 

-Nu tager han med på denne tur, hvor han kan prøve det af, og så kan det være, at det åbner op for andre muligheder i fremtiden også, siger Shahbaz Aslam. 

Den unge boksetalent har trænet hos Vollsmose Boxing i omkring 1,5 år nu. 

Oversigt

    Oversigt