15 million kroner forvandt i Odense Havn

Forligspartierne bag kulturforliget i Odense Byråd smed i 15 millioner kroner i Odense Havn uden at borgerne fik noget som helst for pengene. Det møder kritik fra Enhedslisten i Odense.

Det kostede Odenses borgere 15,1 millioner kroner, at Socialdemokraterne, SF, Konservative og Venstre absolut ville gennemføre bygningen af et Vandkulturhus, som de efterfølgende måtte opgive, skriver Enhedslistens byrådsmedlem Per Berga Rasmussen i en pressemeddelelse.

Enhedslisten var imod planerne om et Vandkulturhus, og ønskede i stedet at modernisere byens øvrige svømmehaller.

- Enhedslisten er af den opfattelse, at de partier, der påberåber sig at være ansvarlige for kommunens økonomi, bliver gjort ansvarlige et unødigt forbrug af ikke mindre en 15,1 millioner kroner. Et kæmpebeløb der er direkte spildt - populært sagt smidt direkte i Odense Havne, mener Enhedslistens byrådsmedlem Per Berga Rasmussen.

Oversigt

    Oversigt