Mand stak dreng tre gange i ryggen med en kniv

En 29-årig mand trak en kniv onsdag eftermiddag og stak en 16-årig tre gange i ryggen.

Onsdag eftermiddag stak en 29-årig mand fra Odense en 16-årig dreng i ryggen. Overfaldet skete på Granvej i det sydvestlige Odense

Knivstikkene krævede ikke behandling, fremgår det af politiets døgnrapport.

Politikommissær ved Fyns Politi Erik Skov kan ikke oplyse, hvad der førte til knivstikkeriet, men inden da havde de to råbt ad hinanden på gaden.

- Og det bliver en smule korporligt, siger kommissæren.

Sigtet for knivloven

Han fortæller også, at der var flere vidner til knivstikkeriet.

Den 29-årige mand blev efterfølgende sigtet for knivloven.

Erik Skov kan ikke oplyse, om kniven var ulovlig, men forklarer, at man kan sigtes efter knivloven, selv hvis man anvender en godkendt kniv til et "ikke anerkendelsesværdigt formål".


Oversigt

    Oversigt