17-årig har succes på Black Friday

17-årige Mads Herlev fra Odense har i 4 år haft sin egen netbutik, der sælger legetøj. Black Friday har han sat ordrerekord.

Allerede få minutter over midnat begyndte bestillingerne at tikke ind hos Babytoys.dk, som den unge handelsskolestuderende Mads Herlev driver, fordi han ikke orkede at gå med aviser i regnvejr, dengang han som 13-årig var på udkig efter et fritidsjob.

Og nu er han så også med på salgsfremstødet, som de fleste fysiske butikker er en del af - nemlig Black Friday - og midt på eftermiddagen havde han fået 100 bestillinger på legetøj.

- Det er langt mere end jeg plejer at få. Jeg tjener nok ikke så meget på det, fordi prisen er sat 20 procent ned, men forhåbentlig vender kunderne så tilbage, siger Mads Herlev.

Oversigt

    Oversigt