17-årig togdræbt - redegørelse offentliggjort

En 17-årig dreng fra Odense mistede i marts livet, da han blev ramt af et tog tæt ved Odense Banegårdscenter. Havarikommissionen har netop offentliggjort en redegørelse om forløbet.

Den 17-årige havde været til fest med nogle venner fra Sct Knuds gymnasium - da han ifølge redegørelsen fulgte en ven hjem.

Her gik de gennem banegårdscenteret - som lukkede, da den dræbte skulle tilbage. Herefter antages det ifølge redegørelsen, at han valgte at forcere gitterporten ved spor 7.

Der var ingen togførere fra nattens tre tog, der havde observert påkørslen, men en undersøgelse viste, at et gennemkørende godstog havde spor fra ulykken.

Redegørelsen konkluderer endvidere, at der er tegn på, at folk jævnligt krydser sporet, når banegårdscenteret lukker for natten på trods af tunnelen kan benyttes.

Oversigt

    Oversigt