19-årig kvinde gav lussing til ung mand

Tilsyneladende helt umotiveret fik en 19-årig mand en lussing af en ung, beruset kvinde i Odense.

En beruset 19-årig kvinde fra Odense har natten til lørdag siddet på politigården i Odense.

 

 

Klokken 2.24 kom hun gående ad Claus Bergs Gade i det centrale Odense. Ifølge en 19-årig mand, der også er fra Odense, gik den unge kvinde over og slog ham i hovedet.

- Hun klapper ham en flad lussing, siger vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi til TV 2/Fyn.

Kvinden er blevet løsladt

Kvinden er efterfølgende blevet sigtet for den umotiverede vold. Hun er blevet afhørt natten til lørdag.

Hun er blevet løsladt igen, men hun er sigtet i sagen. Kvinden nægter sig skyldig.

Episoden fandt sted ude foran  Radisson Blu H.C. Andersen Hotel.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt