19-årig stukket i maven og røvet: Politiet efterlyser vidner

Fyns Politi søger vidner til røveri mod 19-årig mand ved Granparken i Odense sidst på aftenen fredag.

Opdateret med signalement klokken 11.57.

Fyns Politi efterlyser vidner til et røverisk overfald på en 19-årig mand sidst på aftenen fredag. 

Klokken 23.55 parkerer den 19-årige mand sin bil bag Granparken på vendepladsen, som har indkørsel fra Ejbygade overfor Bauhaus. 

Manden går cirka 250 meter ind ad stien langs Granparken og her bliver han passet op af tre mænd på cirka 20 år.

De truer den 19-årige voldsomt, og vil have hans penge, dankort og pinkode. Truslerne kulminerer med, at den ene trækker en kniv og stikker den 19-årige i maven.

De tre røvere får penge, dankort og pinkode og forsvinder derefter ind i Vollsmose-firkanten.

Den 19-årige får et overfladisk snitsår på maven.

- Vi har ledt i området med hunde, men har ikke kunnet finde de tre, fortæller vagthavende ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen, lørdag morgen.

- Vi ved det er et sent tidspunkt, men hvis nogen har set dem - eller måske en eller to personer - i området på det tidspunkt, vil vi gerne snakke med dem, siger Hans Jørgen Larsen og betegner røveriet som "særligt farligt røveri mod andre".

Signalement

Offeret har givet et sparsomt signalement af de tre mænd:
Den ene bar en sort jakke, den anden en rød jakke og den tredje var iført sort tøj og havde en kasket/cap på hovedet.
De var mellem 165 og 180 centimeter højre, bliver beskrevet som arabisk af udseende og de talte formentlig arabisk med hinanden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt