200-300 dagplejere i demonstration

200-300 dagplejere fra Odense deltog mandag formiddag i en demonstration mod bortvisning af en kollega.

Dagplejerne mødtes kl 9 ved fagforeningen FOAs kontor i Odense og gik derefter mod rådhuset.

Odense Kommune oplyser til Ritzau at 200 dagplejere har valgt at strejke. Der er 650 dagplejere i Odense Kommune.

Dagplejerne i kommunen har nedlagt arbejdet, fordi de mener kommunen har behandlet en af deres kolleger uanstændigt. Hun blev onsdag bortvist fra sit job, fordi hun ikke lever op til rygereglerne.

Hendes mand ryger i dagplejens åbningstid i de dele af huset, hvor der ikke passes børn, og det er ikke tilladt.

Oversigt

    Oversigt