28-årig: - Røvere stak af med mit Rolex-ur

To røvere truede med kniv sig til et værdifuldt Rolex model Yacht Master.

En 28-årig mand fra Bogense anmeldte ved 20-tiden torsdag, at han havde været udsat for et røveri, hvor han blandt andet mistede et meget værdifuldt ur.

Røveriet skete, da manden var ude at gå en tur på stisystemet ved Odense Å.

Omkring Ejbygade blev den 28-årige passet op af to mand på en knallert. De truede ham med en kniv og fik udleveret hans pung og hans ur.

I pungen var der et sted mellem 2.000 og 2.500 kroner. Uret er et Rolex model Yacht Master, som rask væk kan koste fra omkring 50.000 kroner brugt, og meget hurtigt kan løbe op i flere hundrede tusind kroner.

Detaljeret signalement

Den 28-årige kunne kort efter røveriet give Fyns Politi en detaljeret beskrivelse af de to røvere:

A: Mand, iført mørkt joggingtøj, muligvis Adidas. 18-20 år gammel og 175 til 180 centimeter høj. Han havde sort, skinnede hår.

B: Mand, iført sort jakke med en krone på brystet. 18-20 år gammel og 175 til 180 centimeter høj. Han havde fladt, sort hår og skæbstubbe.

De kørte på en kraftigt larmende scooter med defekt baglygte.

Vagtchef Lars Thede opyser til TV 2/Fyn, at en patrulje kort før klokken 21.00 er på gerningsstedet sammen med den 28-årige.

Oversigt

    Oversigt