Når vi rammer 2029, er der, ifølge planen, blevet revet cirka 1.000 boliger ned i Vollsmose. Det rammer omkring 3.000 beboere - men hvad skal der ske med de borgere, nu hvor kommunen vælger, at rive deres hjem ned?
- Beboerne skal lige sunde sig oven på denne her melding. De skal selv lige mærke efter, hvor det er, at familierne gerne vil hen nu. De kan så fremadrettet få nogle råd og noget vejledning, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter.
Der er jo et kæmpestort menneskeligt potentiale i Vollsmose, som ikke bliver forløst.
- Det vigtige er, at dem der kommer til at miste deres hjem, selv mærker efter, hvor de gerne vil hen nu. Vi flytter dem jo ikke bare et specifikt sted hen, siger borgmesteren.
Spørger man direktøren for FAB, Jacob Michaelsen, kan de nok først give et svar på, hvor borgerne skal bo, om et par år.
Ifølge Peter Rahbæk Juel bliver Vollsmose en åben bydel, hvor sammensætningen minder om andre bydele i Odense. Derudover understreger han, at de beboere der skal flytte ikke kommer til at bo i andre udsatte boligområder.
Nedrivningen af boligerne i Vollsmose kommer på baggrund af en ghettoplan udarbejdet af regeringen. I ghettoplanen fremgår det, at der i Vollsmoses udsatte områder skal skæres 40 procent i de såkaldte almene boliger. Denne opgave kommer til at ligge hos de almennyttige boligselskaber.
Særligt mønster skal brydes i Vollsmose
TV 2/Fyn kunne mandag aften afsløre, hvilke 1.000 boliger der skulle nedrives i vollsmosekvarteret. Til tirsdagens pressemøde fik borgerne så den officielle og direkte besked fra politikerne.
Selv kalder de det for en udviklingsplan, som skal sikre sig mod Vollsmose, som et udsat boligområde.
- Der er et særligt mønster i Vollsmose. Et mønster som gør, at hvis du som barn vokser op i Vollsmose, så skal du næsten være verdensmester i mønsterbrud, hvis du vil klare dig på lige fod med andre, som bor lige over på den anden side af vejen. Børnene skal ikke vokse op i et miljø, hvor karaktererne er så meget lavere, og kriminaliteten er så meget højere, siger Peter Rahbæk Juel (A), som er borgmester i Odense.
Beboerne skal lige sunde sig oven på denne her melding. De skal selv lige mærke efter, hvor det er, at familierne gerne vil hen nu. De kan så fremadrettet få nogle råd og noget vejledning.
De dårlige mønstrer, som borgmesteren taler om, kan man blandt andet se på børnenes karakterer i skolen. Odenses gennemsnitskarakter, i eksempelvis dansk, er på 7,1. Til sammenligning er gennemsnitskarakteren i Vollsmose på 5,1.
Og det er ikke kun sproget, hvor børnene i Vollsmose halter efter. I matematik er gennemsnitskarakteren i Odense på 7,0, hvor den er på 4,9 i Vollsmose.
- Der er jo et kæmpestort menneskeligt potentiale i Vollsmose, som ikke bliver forløst. Der er et socialt mønster, der skal brydes, hvorfor børnene kan være på lige fod med andre børn, uafhængigt af, hvor deres adresse er, siger borgmesteren til TV 2/Fyn.
Grimme betonbygnigner
Udover de kulturmæssige argumenter, der ligger til grund for “Den sidste Vollsmoseplan”, så spiller designet i Vollsmose også en rolle.
- Det er nærmest en arkitektonisk bedrift, at man kan gemme byens største park bag høje og grimme betonbygninger. Når man kører langs Vollsmose, er det jo nærmest bare én lang række af beton, siger borgmesteren til pressemødet.
Vollsmosse skal udadtil udstråle en mere åben karakter og åben bydel.
Der bliver revet cirka 1.000 boliger ned, men det betyder ikke, at der bliver 1.000 færre hjem i Odense. Boligselskabet Civica skal efter nedrivningen nemlig opbygge nye boliger i området.
- Vores opgave er jo faktisk ikke at rive boliger ned, det er jo at bygge boliger og gøre plads til alle, siger Flemming Jensen, som er formand for Civica.