42-årig ville tømme plejehjem

En gammel kending af politiet forsøgte over to omgange at begå indbrud på plejehjemmet på Herluf Trolles Vej i Odense.

Manden blev først overrasket klokken 21.30 søndag aften efter at han havde været inde på tre af beboernes værelser. Han nåede ikke at stjæle noget, men stak af inden politiet nåede frem.

Kort efter forsøgte han indbrud i en villa på samme vej, men også her blev han overrasket af en beboer i huset og stak af. Politiet satte en hundevogn ind i jagten på manden, men først klokken 3.40 søndag morgen lykkedes det hundene at opsnuse manden.

Det var igen foran plejehjemmet, hvor han for anden gang forsøgte at begå indbrud hos de ældre beboere. Den  42-årige er en gammel kending af politiet.

Oversigt

    Oversigt