50 fyres i Odense

Roulunds Braking i Odense flytter en del af deres produktion til en fabrik i Indien. 50 ansatte mister jobbet. 

Kede af det

- Vi er meget kede af det, men vi er ikke overraskede. Vi er blevet ofre for globaliseringen, og ledelsen har ikke lagt skjul på, at det ville ske, siger Joan Nielsen, der er tillidsmand på virksomheden.

Virksomheden producerer belægninger til skivebremser og er ejet af et amerikansk firma.

Frygter fyringer

Effektiviseringsprocessen vil være fuldført sidst på året, og når det sker, vil der kun være 80 ansatte tilbage. Blandt medarbejderne frygter man, at der vil komme yderligere fyringer.

- Det er ikke nogen der jubler. Vi er jo glade for vores arbejde, men vi ved, at der kan blive skåret yderligere, lyder det fra Joan Nielsen.

Oversigt

    Oversigt