55.000 personer bakker Ibrahim op: Vil afskaffe ghettolisten og stoppe nedrivning af boliger

Fynske Ibrahim El-Hassans borgerforslag om at stoppe nedrivningen af boliger i ghettoområder og helt afskaffe ghettolister har fået så mange underskrifter, at det skal behandles af Folketinget.

Hvert år siden 2010 er der lavet ghettolister over landets udsatte boligområder. Og siden november 2018, hvor den såkaldte ghettolov blev vedtaget, er ghettolisterne også blevet brugt som et instrument til nedrivning af boliger. 

Men hvis det står til fynske Ibrahim El-Hassan, skal det være slut.

- Vi er rigtig mange mennesker, som lever under konsekvenserne af den her ghettolov. Alene på baggrund af vores bopæl og adresse er der indført særlovgivning, og vi bliver forskelsbehandlet, siger Ibrahim El-Hassan.

Og han er langt fra den eneste, som mener, at ghettolovgivningen rammer skævt. Det borgerforslag, han fremsatte i juni 2020, har nu fået underskrift og opbakning fra 55.000 personer. Og dermed har det rundet de 50.000 underskrifter, det kræves, hvis man vil have et borgerforslag behandlet i Folketinget. 

quote Jeg håber, at politikerne vil læse det her igennem og se, hvor store og fatale konsekvenser den her ghettolovgivning har for beboerne i de her almene boligområder

Ibrahim El-Hassan, beboer, Vollsmose

Borgerforslaget kan læses i sin fulde form her. I tirsdags blev det fremsat i Boligudvalget, inden det på et endnu ukendt tidspunkt skal førstebehandles i Folketinget.

- Det, som jeg og mine naboer håber på, det er, at de vil lytte til, hvad vi har at sige. Altså hvordan den her lovgivning bliver implementeret i praksis - og at hvordan jeg alene på baggrund af min etnicitet kan gøre alle almene boligområder i Danmark til ghettoer, hvis bare jeg bor i dem.

- Jeg håber, at politikerne vil læse det her igennem og se, hvor store og fatale konsekvenser den her ghettolovgivning har for beboerne i de her almene boligområder, siger Ibrahim El-Hassan.

Nedrivning af hundredevis af boliger

Et bredt flertal bestående af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservative), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF ønskede i 2018 helt af afvikle alle ghetto-områder inden 2030. Midlet blev et krav om, at antallet af almene familieboliger i belastede boligområder maksimalt måtte være 40 procent.

På Fyn betyder det nedrivninger af hundredevis af almene boliger de næste ti år. I Vollsmose er 76 procent af boligerne nemlig almene familieboliger, og for at få det tal ned under 40, skal der inden 2029 rives 1.000 boliger ned.

Og i Solbakken, Fyns anden ghetto, blot få kilometer fra Vollsmose, skal der rives også rives boliger ned. Helt op mod 400 styk. På de yderste marginaler landede kvarteret på ghettolisten for fjerde år i træk, fordi der ifølge statistikerne bor én person for meget i området med en dom på straffeattesten.

Fakta om ghettolisten

Ikke glad for ordet "ghetto"

René Agergaard, der har boet i Egeparken i Vollsmose i 20 år, bryder sig heller ikke om ghetto-stemplet, som de årlige ghettolister sætter på boligområder.

- Selve betegnelsen "ghetto" er jeg ikke så glad for, fordi det er et negativt ladet ord. Det er ikke et, der indgyder der sker noget godt. Jeg tror, hvis folk tog sig tid til at være herude, så ville man fjerne mange af fordommene, tror jeg. Men der er mange fordomme om det at bo her.

- Jeg har en far, der ikke rigtigt tør besøge os. I de 20 år vi har boet her, har min far vist besøgt os tre gange, siger René Agergaard.

Han bor på anden sal i en 13 etagers høj bygning, der i nedrivningsplanerne er i den gule kategori. Det betyder, at det endnu ikke er besluttet, om den skal rives ned eller får lov at stå.

- Vi har en formodning om, at den ikke skal, men den er i risiko for at blive revet ned, så det er ikke sikkert, siger han.

quote Jeg har en far, der ikke rigtigt tør besøge os. I de 20 år vi har boet her, har min far vist besøgt os tre gange.

René Agergaard, beboer, Egeparken

Det ligger dog fast, at nabobygningen ved siden af skal rives ned. Sammen med hundredevis af andre familieboliger i området. Selvom René Agergaard håber, at hans egen bygning går fri, er han dog ikke udpræget modstander af nedrivningsplanerne:

- Jeg kan godt se, at der er nødt til at ske et eller andet herude, og at der kan være en god fremtid i at rive lejligheder ned for at lave det til et mere attraktivt område, få nogle investorer herud og få løftet niveauet. Jeg tror, det er det, der skal til, hvis man på længere sigt skal holde nogle mere stabile og gode borgere herude.

- Ghettolisterne er det bedst mulige redskab indtil nu

Venstres by- og kulturrådmand i Odense, Christoffer Lilleholt håber ikke, at borgerforslaget når længere end til en debat i folketingssalen. Han ser ghettolisterne som det bedst mulige redskab til at gøre op med problemerne:

- Jeg kan godt forstå, at det er virkelig ubehageligt at bo i de områder, hvor der skal rives boliger ned. Men vi må også sige, at vi i årtier har brugt rigtig mange milliarder på det her område, og det er ikke lykkedes. Så jeg er glad for ghettolisterne, fordi de gør, at vi kan gøre op med årtiers fejlslagen politik, siger han.

Ghettoer på Fyn

- Jeg er virkelig nervøs og bange for de børn og unge, der vokser op lige nu i Vollsmose. Fordi de ikke har de samme chancer og muligheder som børn i andre områder. Ghettolisterne giver nogle muligheder for, at man kan få blandet beboersammensætningerne mere, siger Christoffer Lilleholt.

SF var også med i aftalen fra 2018, og partiets beskæftigelses- og socialrådmand i Odense, Brian Dybro forsvarer den stadig i dag:

- Det er fair, at de (stillerne af borgerforslaget, red.) har kastet sig ind i kampen, og stor respekt for deres ihærdighed. Men helt grundlæggende synes jeg, ghettolovens mål er meget fornuftigt. Det handler om, at vi skal have mere blandede boligområder. Områder som Vollsmose har massive problemer, og hvis vi skal hjælp børn og unge til at klare sig bedre i livet, få flere ud på arbejdsmarkedet og ud af sociale problemer, er vi nødt til at rive boliger ned for at få folk til at flytte ud i andre områder, så vi bedre kan lykkes med vores andre sociale indsatser, siger Brian Dybro.

quote Hvis vi ikke havde Vollsmose i dag, ville vi så bygge et nøjagtig tilsvarende bydel? Nej, det ville vi ikke.

Brian Dybro, beskæftigelses- og socialrådmand, Odense, SF

Kritikere vil sige, at man på den måde bare flytter problemerne andre steder hen. Kan der ikke være noget om det?

- Det kan jeg godt forstå, man siger. Men pointen er, at det er svært at lykkes med de indsatser, når man bor så tæt og så mange sammen med de samme udfordringer. Hvis vi skal lykkes med at hjælpe de mennesker, de børn og unge bedre, er vi nødt til at få dem spredt ud i byen, så de kommer ud og går på andre skoler i byen. Hele formålet er at få mere blandede boligområder og få brudt de negative sociale problemer.

- Hvis vi ikke havde Vollsmose i dag, ville vi så bygge et nøjagtig tilsvarende bydel? Nej, det ville vi ikke. Vollsmose er bygget op sådan, at man samler rigtig mange familier med de samme udfordringer. Børnene har svært ved at bryde den sociale arv. Den mulighed skal vi give dem.

Går den rigtige vej allerede

Ibrahim El-Hassan er ikke enige med de to politikere. Han erkender, at der er sociale udfordringer i Vollsmose og nogle af de andre ghettostemplede områder. Men han er helt uenig i, at ghettolovgivningen er måden at løse dem på.

- Hvis vi kigger på Vollsmose, så kan vi jo se, at arbejdsløsheden er faldet, uddannelsesniveauet er steget og kriminaliten er historisk lav. Så udviklingen går i den rigtige retning, og det er jo i høj grad de sociale indsatser og det civilsamfund, der løfter den skønne opgave. Og nu belønner man så det her civilsamfund ved at rive deres boliger ned og indføre særlovgivning, siger Ibrahim El-Hassan.

Han håber, at de mange underskrifter har gjort indtryk på politikerne, så de endnu engang vil overveje ghettolovgivningen.

- Hvis ikke loven bliver lavet om, så håber jeg, at vi har skabet en eller anden form for opmærksomhed på det her område. På hvor mange beboere, det her reelt set går ud over - og på hvor mange ressourcestærke og velfungerende beboere, det også går ud over. Og selvfølgelig også på den anden side, at man med den her lovgivning rammer de mest udsatte borgere i landet, som man i forvejen ved har det svært.

- Jeg er overbevist om, at hvis man gerne vil løse arbejdsløshedsproblematikken, så skaber man arbejdspladser. Det gør man ikke nogen steder i ghettolovgivningen. Og hvis man gerne vil hæve uddannelsesniveauet, så støtter man unge mennesker og andre i at tage en uddannelse. Det ser vi ikke noget sted i ghettolovgivningen. Vi ser kun tvang og konsekvensstraf, siger Ibrahim El-Hassan.

Tusindvis af personer har skrevet under på et borgerforslag, som fynske Ibrahim El-Hassan har lavet. Ifølge forslaget skal loven om nedrivning og om ghettolister ophæves. Og i tirsdags nåede forslaget så langt, at det blev fremsat i Folketinget.