72 virksomheder udvalgt til Facebooks corona-støtte

De virksomheder, der har tænkt særligt innovativt under coronakrisen, er blevet udvalgt til at modtage i alt 3,5 millioner kroner af Facebook Odense Data Center.

Odense Cityforening modtog i maj 3,5 millioner kroner af Facebook Odense Data Center som støtte til de af byens små erhvervsdrivende, der tænkte innovativt for at klare sig gennem coronakrisen.

Og nu er 72 små eller mellemstore virksomheder blevet udvalgt. Det skriver Cityforeningen i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet ting som et diamantdrejerkursus, familiesejltur med skattejagt, attraktive udemiljøer, bæredygtighedsevents og forskellige musikarrangementer, som foreningen har belønnet.

- Vi er rigtig glade for, at vi med støtten fra Facebook Odense Data Center har kunnet hjælpe en masse af midtbyens små og mellemstore virksomheder med at komme godt igennem coronakrisen. Vi har modtaget overvældende mange ansøgninger, siger citydirektør Peter Bøgholm.

Glade butikker

Tøjbutikken Mr. Isaksen, børnebutikken All About Kids og caféen Soup Stone Café håber, at deres idéern kan blive til virkelighed med pengene.

- Jeg er super glad for støtten fra cityforeningen, som forhåbentlig kan hjælpe os med at understøtte vores motto om, at det skal være nemt at handle i centrum, siger indehaver af All About Kids, Heidi Ullerlund i pressemeddelelsen.

Mr. Isaksen håber at får et nyt loungeområde og større digital tilstedeværelse, som skal bidrage til at gøre Odense mere attraktiv ved at give kunderne større oplevelser, når de handler.

- Folk vil have oplevelser, når de handler, så det håber vi, at vi kan blive bedre til at skabe med et loungeområde med blandt andet kaffe, vin og nogle magasiner. Også til kundernes bedre halvdele. Og så ved vi, at kunderne bliver mere loyale, når de både kan handle fysisk og online, for mens de den ene dag helst vil i butikken, så er der andre dage, hvor de bare vil sidde i sofaen og shoppe. Derfor vil vi også gå den digitale vej i fremtiden, siger Ulrik Storm, butikschef i Mr. Isaksen.

Endnu en chance

Det er ikke alle 3,5 millioner der delt ud til de erhvervsdrivende endnu. Og derfor bliver runde nummer to nu indledt med ansøgningsfrist 14. juni. 

- Når vi har valgt at køre endnu en runde, er det for at give endnu flere muligheden for at få hjælp. Derfor har vi også opfordret nogle af dem, der ikke fik penge i første runde, til at finpudse deres idé eller projekt en ekstra gang, ligesom det er en mulighed for dem, der ikke fik søgt i første runde, siger Peter Bøgholm.

Corinatrængte virksomhederne med gode idéer kan ansøge her.

Sådan bruges Facebooks donation

 

Oversigt

    Oversigt