En 86-årig mand er død efter en brand på et plejehjem i Odense, det skriver Fyens Stiftstidende.
Branden begyndte i den 86-årige beboers seng.
- Det er en hypotese, at der er røget i sengen, hvorfor der opstår flammer i sengen, siger vagtchef Milan Seyfabad til mediet, han understreger dog, at det fortsat skal undersøges nærmere, hvordan branden på plejehjemmet Svovlhatten præcis er opstået.
De pårørende er underrettet.