Fem truede flagermusarter i Åløkkeskoven: - Det er katastrofalt at rykke deres levested

I Åløkkeskoven findes mindst fem forskellige flagermusarter. Det viser en rapport bestilt af Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Åløkkekvarterets Grundejerforening og beboere i området er bekymrede for, at Olav de Lindes planer om et stort byggeri i skoven vil skade dyre- og planteliv.

En rapport bestilt af Åløkke Grundejerforening viser, at der findes mindst fem forskellige flagermusarter i Åløkkeskoven i det centrale Odense. Det inkluderer også det stykke jord, som ejendomsselskabet Olav de Linde ejer.

- Hvis man fjerner skov, har det indflydelse på flagermusene, derfor synes vi, at det er katastrofalt, hvis man rykker flagermusenes levested, siger Nina Collatz Christensen, der er biolog og vicedirektør i Odense Zoo. Hun bor selv i nærheden af Åløkkeskoven. 

I Danmark er flagermus fredet, og det vil ifølge Nina Collatz Christensen have store konsekvenser, hvis træer fældes i starten af skoven.

-  Hvis man fælder træer et sted, så rykkes hele økosystemet. Flagermus er der på grund af insekter, så hvis man fælder træer, vil de få mindre plads at jage på og færre hvilesteder, fortæller hun.

Det er det eksterne konsulentfirma Amphi Consult, der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur, der har lavet rapporten for Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Særligt egnet for Flagermus

Ifølge rapporten findes der på Olav de Lindes matrikel mange egnede træer for flagermusene, og der er derfor flere områder på matriklen, hvor der er særlig aktivitet af flagermus.

- Olav de Linde har ikke plejet deres del af skoven, der går som en kile ned i fredskov. Den er ret uberørt, og det er specielt i det område, at der er observeret flagermus, siger Nina Collatz Christensen.

På tegningen lavet af Amphi Consult ses Olav de Lindes matrikel tegnet op med rød. Markeret med gul ses den flagermusaktivitet, der blev observeret ved undersøgelsen.
På tegningen lavet af Amphi Consult ses Olav de Lindes matrikel tegnet op med rød. Markeret med gul ses den flagermusaktivitet, der blev observeret ved undersøgelsen.
Foto: Amphi Consult

Især i området med skovmose i den nordvestlige del af matriklen er der ifølge rapporten observeret aktivitet af flere af de fem arter. De mange døde træer giver optimale forhold for spættehuller, som kan bruges af flagermusene som hvilesteder.

Træer med spættehuller.
Træer med spættehuller.
Foto: Amphi Consult

Selvom det fremgår af rapporten, at der er registreret aktivitet fra de forskellige flagermusearter i området, har det ikke være muligt at påvise, at flagermusene bruger træerne på Olav de Lindes grund som hvilesteder.

Andre dyrearter påvirkes

Udover flagermusene vil et byggeri på Olav de Lindes grund ifølge Nina Collatz Christensen også kunne påvirke andre dyrearter.

- Det er meget fugtigt nede i den skovmose på grunden, og der er ingen tvivl om, at der er padder, insekter og fugle, der både yngler og holder til i området, siger hun.

Uanset hvordan der bygges på grunden, mener hun ikke, at man kan undgå at ramme naturen.

- Man kan ikke bygge huse uden at dræne, og det kan få konsekvenser for det omliggende stykke skov, påpeger hun.

Hun så helst at ejendomsselskabet overdrog skoven til det kommunale eller beboerne i området, så den del også kan blive til fredsskov.

- Alt naturliv vil blive presset af bygninger. Flagermusen vil have det mindre at jage på, og det vil presse naturen lige meget hvor miljørigtigt, han bygger, siger hun.

Om Olav de Linde får tilladelse til at bygge på deres egen grund, skal politikerne drøfte dette efterår.

Oversigt

    Oversigt