Ældre dame slukker for naboers internet

I et område i Odense har der længe været problemer med internettet, der forsvinder på bestemte tidspunkter af dagen. Og årsagen viste sig at være meget usædvanlig.

Hver morgen omkring klokken 9 har naboerne i Tjørnehaven i Odense haft problemer med deres internet.

To teknikere fra TDC har efter mere end fem besøg i området nu fundet kilden til forstyrrelserne, og den er ganske overraskende.

Det er fra en ældre dame, der bor i området. Hver morgen står hun op ved 9 tiden og tænder sit gamle fjernsyn. Fjernsynet "støjer" så meget, at internettet går ned.

Da teknikerne fandt frem til den ældre dame, blev hun så ked af, at hun forstyrrede naboerne. Men hun havde ikke penge til at købe et nyt fjernsyn, før hun havde sparet sammen. Og det ville vare op mod et år.

Men i dag fredag blev problemet så endegyldigt løst. Teknikere fra TDC besøgte nemlig Inge, og forærede hende nyt fjernsyn.

Få hele historien på TV2/Fyn klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt