Ældre-rådmand gemmer millioner

De Konservative beskylder ældrerådmanden i Odense for at gemme ti millioner kr. i kassen. De burde gå til de ældre i stedet.

Egen regning

Lars Havelund fra de Konservative raser over, at Ældreforvaltningen har 10 millioner kr. liggende i kassen.

- Jeg mener, at Peter Rahbæk Juel svigter de ældre, når vi ikke bruger de penge, som vi har sat af til ældreplejen og omsorg, men gemmer dem i kassen, når året er slut. Det var ikke meningen. Meningen er, at pengene skal ud, hvor de ældre er og komme dem til gode, siger Lars Havelund (K) til TV 2/FYN. 

Men Peter Rahbæk Juel mener, at Lars Havelund har misforstået det hele.

- Vi står jo midt i et budgetår, og vi har ikke aflagt regnskab endnu, så det ville være dybt, dybt uansvarligt at skulle bruge de penge nu, før regnskabet er slut i slutningen af året. Så det må stå for egen regning, forklarer Peter Rahbæk Juel.

Se meget mere om den sag i vores udsendelse kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt