Om 10 år skal der være halvt så mange ghettoområder som i dag.
Det er den overordnede målsætning i en ny boligaftale, som regeringen mandag eftermiddag har indgået med Dansk Folkeparti og De Radikale.
I dag er 29 boligområder kategoriseret som ghettoer. Områderne bliver udpeget efter, hvor mange af beboerne der er indvandrere, arbejdsløse eller er dømt for kriminalitet. Målsætningen er altså, at der skal ske en udvikling i halvdelen af områderne, så de ikke længere kan kategoriseres som ghettoer.
Aftalen indebærer også, at der over de kommende tre år afsættes yderligere fem milliarder kroner til renovering af almene boliger. Pengene skal komme fra Landsbyggefonden.
- Vi har fået en aftale, der giver et historisk løft til den almene boligsektor. Med aftalen får vi gjort på med den venteliste på renovering, der er i den almene sektor, siger socialminister Benedikte Kiær (K).
Landsbyggefonden har ansøgninger til renovering for otte milliarder kroner liggende, og De Radikale gik efter at få gjort bugt med hele puklen. Det lykkedes ikke, men den radikale næstformand Morten Østergaard er alligevel tilfreds.
- Det er et kæmpeskridt fremad, vi tager. Det gør, at indsatsen mod det fysiske forfald, der fører til socialt forfald, får et kæmpe rygstød. Dermed kan vi undgå, at flere områder bliver ramt af problemer, siger Morten Østergaard.
Der bliver også givet 500 millioner kroner til nedrivning af boliger i ghettoer fra Landsbyggefonden. Det er en væsentligt element i regeringens ghettoplan.
Benedikte Kiær siger, at pengene rækker til at rive 2000 boliger ned. Selv om det er regeringen, der har sat nedrivning på den politiske dagsorden, er det ikke regeringen, der afgør, hvilke boliger der skal rives ned.
- Det skal være en del af en helhedsplan, som boligorganisationerne bliver enige med kommunerne om. Det er meget vigtigt, at der sker strategisk, så det skal være en del af en helhedsplan, siger Benedikte Kiær.
Hun siger, at Askerød-bebyggelsen i Greve allerede har meldt sin interesse i nedrivning.