Afvist i døren: Sparkede dørmand i hovedet

En 23-årig mand fra Odense blev tidligt lørdag morgen anholdt efter han havde sparket en dørmand i hovedet.

Omkring klokken 5 lørdag morgen forsøgte en 23-årig at komme ind på Rådhuskælderen i Odense for at afslutte nattens festligheder. 

Men han blev afvist i døren, fortæller vagtchef Kim Munksgaard ved Fyns Politi.

Det blev han så vred over, at han lossede dørmanden i hovedet.

- Han fik nogle buler og et hævet øjenlåg, men ikke noget behandlingskrævende.

Den 23-årige blev anholdt kort efter.

- Han sidder nu hos os - og så skal han afhøres, når han er blevet i stand til det, og så bliver han formentlig løsladt igen.

Oversigt

    Oversigt