Alexandra besøger Odense

Grevinde Alexandra gæster på tirsdag Odense for at vise sin støtte til familier, der har mistet et spædbarn.

Det er "Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød", der holder mindestund og prisoverrækkelse på Flakhaven.

Dette års priser, som foreningen uddeler, gives til Heather Spears for hendes mangeårige arbejde med at tegne de døde børn og til politikerne Pernille Vigsø Bagge (SF) og Mia Falkenberg (DF) for deres indsats med at tilsikre Landsforeningens fortsatte drift.

Hvert år dør 600 spædbørn i Danmark. Arrangementet er til minde for dem - og foregår flere steder i landet omkring klokken 18-19 om aftenen.

Oversigt

    Oversigt