Alkoholevent i Odense

Odense Kommunes alkoholbehandling er med i en landsdækkende alkoholkampagne. Torsdag stod de for en event i Rosengårdcentret, hvor man blandt andet kunne prøve en alkoholbrille.

Skål!

Sådan siger mange ofte i hyggeligt lag. Men for en del bliver det ikke ved det - de fortsætter med at drikke for meget med ofte alvorlige skader til følge.

Det får vi at vide igen og igen i den ene oplysende kampagne efter den anden. Med skiftende succes, for antallet af danskere med alkoholproblemer dykker ikke ligefrem.

Derfor gennemfører Alkohol & Samfund og TrygFonden i denne tid en kampagne, der forsøger at fortælle, at det giver respekt at gå i behandling, hvis man drikker for meget.

Samtidig sætter kampagnen fokus på, at kommunerne tilbyder gratis og anonym behandling.

Baggrunden er, at antallet af danskere, der går i behandling, slet ikke står mål med antallet af alkoholmisbrugere.

Torsdagens event i Rosengårdcentret, arrangeret af Alkoholbehandlingen i Odense, bød blandt andet på muligheden for at prøve en alkoholbrille, der får personen, der har dem på, til at opleve, hvordan en brandert påvirker balance og motorik.

TV 2/FYNs reporter prøvede dem. Se resultat på videoen herunder.

 

 

Oversigt

    Oversigt