Alphabeat for begyndere

Torsdag aften er der traditionen tro velkomstkoncert for de nye studerende i Odense. Årets hovednavn er Alphabeat fra Silkeborg.

For sjette gang i træk byder Odense byens nye studerende på gratis koncert i forbindelse med studiestarten. 

Det sker på Amfiscenen, hvor de lokale bands fra Kansas City, Wrong side of Vegas og The Spy in the Mes fra kl. 17.00 sætter festen i gang.

DJ DCBelle søger for lækker lyd i pauserne, og Allingham Dance Team søger for at der også er noget lækkert at se på.

Senere på aftenen byder borgmester Jan Boye velkommen og lægger op til hovednavnet Alphabeat. Med ørehængere som 10.000 Nights Of Thunder og Fascination vil bandet med garanti fyre godt op under dette års studiestartsfest.

Studiestartfesten er et samarbejde mellem Odense Kommune og Nyt Studenterhus i Odense.

Oversigt

    Oversigt