Anker Boye: Ked af det på husejeres vegne

Odenses borgmester er godt klar over, at parcelhusejerne er ærgerlige over at få besked om, at hele eller dele af deres grund skal inddrages til letbanen.

- Hele byrådet er enige om, at letbanen er en afgørende nødvendighed for byen. Men vi er samtidig virkelig kede af det på de berørtes vegne. Derfor ligger det mig - og hele byrådet - meget på sinde, at vi gør det her ordentligt, menneskeligt og respektfuldt, siger Anker Boye (S) til TV 2/FYN.

Selv om det er er voldsomt for de berørte husejere at må afgive hus eller have til letbanen argumenterer byrådspolitikerne også med, at der er mange flere, der kan få gavn af letbanene.

- Der er selvfølgelig mange, der glæder sig til letbanen. Men prøv at tænke på, hvordan det må føles, at få besked om at nu mister man måske sit hjem. Det sker heldigvis kun for meget få, men vi har stor sympati og forståelse for deres situation, og vil hjælpe dem bedst muligt, siger Anker Boye.

Oversigt

    Oversigt