Ansøgning på vej til Unesco: Skjult fynsk vikingeborg kan blive verdensarv

Den nærmest usynlige vikingeborg Nonnebakken i Odense søger nu sammen med fire andre ringborge om optagelse på Unescos liste over verdensarv.

Fredag er ringborgen Nonnebakken i Odense sammen med de fire andre danske vikingeringborge indstillet til at blive verdensarv under Unesco.

De fire andre er Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Borgring ved Køge.

- Jeg har både haft møder med mine borgmesterkolleger fra de andre vikingeborgbyer. Jeg har også haft møde med folk fra fra Unesco, der har været på besøg i Odense. Og så har Odense Bys Museer har gjort et fremragende stykke arbejde. Men først og fremmest er vi jo her, fordi vi har en ringborg midt i Odense. Faktisk den eneste ringborg af dem, der er i Danmark, der ligger i en større by, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Odense som vikingeby

Kulturminister Joy Mogensen (S) har på vegne af de fem ansøgerkommuner underskrevet ansøgningen. 

- Jeg har en ambition om, at hvis vi kan få denne her status, så har vi også et godt afsæt til, at vi kan få flere til at besøge Odense, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Fotograf: Ole Holbech Redigering: Kasper Jensen

Arbejdet med at få de danske vikingeborge optaget som verdensarv har været forankret hos forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer.

Det har har taget tæt på to år at udarbejde den 400 sider lange ansøgning, som nu  er sendt til vurdering i Paris.

- For Odense er jeg helt sikker på, at det vil give et meget markant løft. Det vil vil give en vikinge-identitet til Odense, som turister fra nær og fjern vil komme efter. Men det vil også give byen en vis stolthed. Det vil gøre noget for byens borgere, når de går rundt i byen. Det giver en ekstra dimension, siger Mads Runge.

Forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer med den 400 sider lange ansøgning til Unesco.
Forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer med den 400 sider lange ansøgning til Unesco.
Foto: Ole Holbech

Museet har planer om at etablere en ’vikingerute’ fra Møntergåden, hvor de originale genstande fra ringborgen kan ses, og til Nonnebakken.

Undervejs vil man passere Albani Kirke, hvor den sidste vikingekonge, Knud den Hellige, blev dræbt, og domkirken, hvor skeletterne af Knud og hans bror Benedikt ligger i fantastiske, forgyldte skrin og med unikke 1000 år gamle tekstiler.

I Paris vil organisationen Icomos granske ansøgningen på vegne af Unesco og efterfølgende besøge de fem borge i Danmark. Der forventes en afgørelse i løbet af sommeren 2022.

Næsten usynlig

Vikingeborgen Nonnebakken i Odense er næsten usynlig i bybilledet i dag, men dækkede i sin storhedstid området omkring Odd Fellow Logen og Giersings Realskole.

Unescos verdensarv i Danmark

Odense Bys Museer og Odense Kommune har fået udarbejdet et forslag, som skal gøre vikingeborgen mere synlig. 

- Det handler om simpelthen at markere volden her omkring Odd Fellow Logens areal og om at få lavet en model af ringborgen på græsset på den anden side af vejen. Når man kommer hertil, kan man simpelthen fornemme, hvor borgen har ligget, hvor stor har den været, og hvilken form har den haft, fortæller Mads Runge.

Volden skal markeres omkring Odd Fellow Logens areal. 
Volden skal markeres omkring Odd Fellow Logens areal. 
Foto: Odense Bys museer

Fakta om Harald Blåtands fem ringborge

Betydningsfuldt for hele menneskeheden

Danmark har tilsluttet sig Verdensarvskonventionen. Konventionen forpligter lande over hele verden til at sikre den del af verdens kultur- og naturarv, som skal bevares for hele menneskeheden.

Det sker ved, at stederne optages på Verdensarvslisten. Når et sted optages på listen markerer det, at stedet er betydningsfuldt for hele menneskeheden. 

På listen er for eksempel skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, historiske steder, bykvarterer eller hele byer.

Se hele listen her.

Kommer i forment selskab

Hvis de fem vikingeborge i Danmark bliver optaget på verdensarvslisten kommer de i forment selskab. En liste, der hele tiden bliver udbygget.

Ved udgangen af 2018 var i alt 1.092 steder optaget på listen, hvoraf 845 er kulturværdier, 209 naturområder og 38 blandede natur- og kulturværdier i 167 lande.

Det største historiske bygningsværk på listen er den 6.259 kilometer lange Kinesiske Mur. Men også pyramidekomplekset med sfinksen ved Giza i Egypten, der omfatter i alt ni pyramider, er på listen. Pyramiderne blev optaget på listen i 1979.

Pyramidekomplekset med sfinksen ved Giza i Egypten.
Pyramidekomplekset med sfinksen ved Giza i Egypten.
Foto: Ole Holbech

Ankor Wat i Cambodia blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 1994. Templet er bygget til kong Suryavarman 2. i begyndelsen af det 12. århundrede som hans statstempel.

Ankor Wat i Cambodia.
Ankor Wat i Cambodia.
Foto: Ole Holbech

I 2019 blev tempelbyen Bagan i Myanmar optaget på listen. Bagan rummer over 3.500 templer, stupaer, grave, klostre og andre buddhistiske helligdomme, som er op mod 900 år gamle.

Tempelbyen Bagan i Myanmar. 
Tempelbyen Bagan i Myanmar. 
Foto: Ole Holbech

Hvis alt går efter planen vil vikingeborgene i Danmark være optaget på listen i 2022.

Arbejdet med at få de danske vikingeborge optaget som verdensarv har været forankret hos forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer. Ole Holbech