Fredag er ringborgen Nonnebakken i Odense sammen med de fire andre danske vikingeringborge indstillet til at blive verdensarv under Unesco.
De fire andre er Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Borgring ved Køge.
- Jeg har både haft møder med mine borgmesterkolleger fra de andre vikingeborgbyer. Jeg har også haft møde med folk fra fra Unesco, der har været på besøg i Odense. Og så har Odense Bys Museer har gjort et fremragende stykke arbejde. Men først og fremmest er vi jo her, fordi vi har en ringborg midt i Odense. Faktisk den eneste ringborg af dem, der er i Danmark, der ligger i en større by, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Odense som vikingeby
Kulturminister Joy Mogensen (S) har på vegne af de fem ansøgerkommuner underskrevet ansøgningen.
- Jeg har en ambition om, at hvis vi kan få denne her status, så har vi også et godt afsæt til, at vi kan få flere til at besøge Odense, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Video: Fotograf: Ole Holbech Redigering: Kasper Jensen
Luk videoArbejdet med at få de danske vikingeborge optaget som verdensarv har været forankret hos forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer.
Det har har taget tæt på to år at udarbejde den 400 sider lange ansøgning, som nu er sendt til vurdering i Paris.
- For Odense er jeg helt sikker på, at det vil give et meget markant løft. Det vil vil give en vikinge-identitet til Odense, som turister fra nær og fjern vil komme efter. Men det vil også give byen en vis stolthed. Det vil gøre noget for byens borgere, når de går rundt i byen. Det giver en ekstra dimension, siger Mads Runge.
Museet har planer om at etablere en ’vikingerute’ fra Møntergåden, hvor de originale genstande fra ringborgen kan ses, og til Nonnebakken.
Undervejs vil man passere Albani Kirke, hvor den sidste vikingekonge, Knud den Hellige, blev dræbt, og domkirken, hvor skeletterne af Knud og hans bror Benedikt ligger i fantastiske, forgyldte skrin og med unikke 1000 år gamle tekstiler.
I Paris vil organisationen Icomos granske ansøgningen på vegne af Unesco og efterfølgende besøge de fem borge i Danmark. Der forventes en afgørelse i løbet af sommeren 2022.
Næsten usynlig
Vikingeborgen Nonnebakken i Odense er næsten usynlig i bybilledet i dag, men dækkede i sin storhedstid området omkring Odd Fellow Logen og Giersings Realskole.
Unescos verdensarv i Danmark
Det danske rigsfællesskab har indtil nu ti steder optaget på Verdensarvslisten:
- Jelling Monumenterne
- Roskilde Domkirke
- Kronborg Slot
- Ilulissat Isfjord
- Stevns Klint
- Vadehavet
- Christiansfeld
- Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland
- Kujataa - et subarktisk landbrugsområde i Grønland
- Aasivissuit Nipisat - Inuit jagtområde på Vestgrønland
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for det danske rigsfællesskabs verdensarvsarbejde.
Kilde: Kulturministeriet
Odense Bys Museer og Odense Kommune har fået udarbejdet et forslag, som skal gøre vikingeborgen mere synlig.
- Det handler om simpelthen at markere volden her omkring Odd Fellow Logens areal og om at få lavet en model af ringborgen på græsset på den anden side af vejen. Når man kommer hertil, kan man simpelthen fornemme, hvor borgen har ligget, hvor stor har den været, og hvilken form har den haft, fortæller Mads Runge.
Fakta om Harald Blåtands fem ringborge
I årene 970 til 980 fik Kong Harald Blåtand opført fem ringborge i Danmark. De skulle samle det danske rige og beskytte det mod fjender.
Midt i riget, i Odense, blev borgen Nonnebakken rejst og er i dag Odenses største fortidsminde.
Ringborgen var konstrueret til at modstå fjender med en ni meter bred og fire meter dyb voldgrav, en seks meter høj vold med træbeklædt front og bagside og porte i hvert verdenshjørne.
Udover Nonnebakken i Odense er der fire andre danske vikingeringborge: Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Borgring ved Køge.
Kilde: Odense Kommune, Odense Bys Museer
Betydningsfuldt for hele menneskeheden
Danmark har tilsluttet sig Verdensarvskonventionen. Konventionen forpligter lande over hele verden til at sikre den del af verdens kultur- og naturarv, som skal bevares for hele menneskeheden.
Det sker ved, at stederne optages på Verdensarvslisten. Når et sted optages på listen markerer det, at stedet er betydningsfuldt for hele menneskeheden.
På listen er for eksempel skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, historiske steder, bykvarterer eller hele byer.
Se hele listen her.
Kommer i forment selskab
Hvis de fem vikingeborge i Danmark bliver optaget på verdensarvslisten kommer de i forment selskab. En liste, der hele tiden bliver udbygget.
Ved udgangen af 2018 var i alt 1.092 steder optaget på listen, hvoraf 845 er kulturværdier, 209 naturområder og 38 blandede natur- og kulturværdier i 167 lande.
Det største historiske bygningsværk på listen er den 6.259 kilometer lange Kinesiske Mur. Men også pyramidekomplekset med sfinksen ved Giza i Egypten, der omfatter i alt ni pyramider, er på listen. Pyramiderne blev optaget på listen i 1979.
Ankor Wat i Cambodia blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 1994. Templet er bygget til kong Suryavarman 2. i begyndelsen af det 12. århundrede som hans statstempel.
I 2019 blev tempelbyen Bagan i Myanmar optaget på listen. Bagan rummer over 3.500 templer, stupaer, grave, klostre og andre buddhistiske helligdomme, som er op mod 900 år gamle.
Hvis alt går efter planen vil vikingeborgene i Danmark være optaget på listen i 2022.
Arbejdet med at få de danske vikingeborge optaget som verdensarv har været forankret hos forskningscenterleder Mads Runge fra Odense Bys Museer. Video: Ole Holbech
Luk video