I det fynske folks tjeneste

Antabus skal testes mod kræft på OUH

Uhelbredeligt syge patienter på OUH skal være med i et forsøg, hvor de vil få Antabus sammen med kemoterapi. Ny forskning viser nemlig, at Antabus kan slå kræftceller ihjel.

00:55

Uhelbredeligt syge kræftpatienter på OUH skal være med i et forsøg med Antabus som middel mod kræft. Video: Ole Holbech Foto: Thomas Greve

Antabus er kendt som et middel, som alkoholikere kan tage for at komme ud af deres misbrug. Men nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, at midlet også kan have positiv effekt på kræftpatienter.

I første omgang skal 28 uhelbredeligt syge patienter deltage i forsøget, som laves i et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Herlev Hospital.

- Vi skal have behandlet de her 28 patienter før vi kan lave statistik på det, og det vil fortælle, om der er et signal i det her. Hvis der er det, kan man gå videre med et større forsøg, siger Line Tarpgaard, som er forsøgsleder på Odense Universitetshospital.

Læs også Tiårige Martin har kræft: - Jeg blev ked af det, men jeg græd ikke

Laboratorieforsøg ser lovende ud

Det er det aktive stof i Antabus, disulfarim, der gør kræftcellerne følsomme over for kemoterapi, og som dermed kan have en effekt hos patienter, der i forvejen har oplevet en effekt af kemoterapi.

- Det er patienter med udbredt kræft fra tyk- eller endetarmen, som tidligere har modtaget behandling med et kemostof, hvor de oplevede en ganske kortvarig effekt af stoffet, siger Line Tarpgaard.

Forsøget udspringer af otte års forskning fra Kræftens Bekæmpelse, som har vist, at Antabus måske kan forlænge livet for patienter med udbredt kræft. Ifølge organisationen har de første forsøg set lovende ud, men der er fortsat flere ubesvarede spørgsmål.

- Vi ved ikke, om Antabus kan have en generel virkning for alle kræftpatienter, eller om det er mere relevant for nogle kræftformer end andre. Vi ved heller ikke, i hvilken fase af en kræftsygdom Antabus vil være mest effektiv. Og vi skal finde ud af, om der kan opstå nye bivirkninger, forklarer Mef Nilbert, forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Læs også Blodprøvetjek hjemme: Kemopatienter slipper for at spilde tiden

Kortere til behandling end med ny medicin

Forsøgsbehandlinger er ofte finansieret af medicinalindustrien for at finde ud af, om nye lægemidler kan have en effekt. Men fordi Antabus er kendt og har været på markedet længe, er industrien typisk ikke interesseret i at støtte forskningen. Derfor er projektet her blandt andet finaniseret af Kræftens Bekæmpelse og Kornerup Fonden.

Antabus er et middel, som har været kendt i mange år, og viser det sig at have en effekt mod kræft, vil det forkorte tiden indtil en ny behandling kommer patienterne til gavn

Mef Nilbert, Forskningschef, Kræftens Bekæmpelse

- Det er dyrt og tidskrævende at udvikle nye lægemidler. Men Antabus er et middel, som har været kendt i mange år, og viser det sig at have en effekt mod kræft, vil det forkorte tiden indtil en ny behandling kommer patienterne til gavn markant, siger Mef Nilbert.

Ifølge forskningschefen er Antabus også billigt, og hvis det virker for tarmkræftpatienterne, kan der være kortere vej til behandling af andre patienter, hvor kemoterapi ikke længere virker.

Alligevel vil det endelige svar på, om Antabus kan bruges mod kræft, først ligge klar om et par år.

- Vi har startet behandlingen på de første patienter i sidste uge, og der går et par år, før vi har patienter nok igennem til at konkludere noget, siger Line Tarpgaard.

I Odense er der fokus på patienter med tarmkræft, mens et projekt der skal teste effekten på patienter med brystkræft vil udspringe fra Herlev Hospital. Nogle af disse patienter vil også modtage behandling i Odense.

Læs også Kræftens Bekæmpelse: Urealistisk ambition om røgfri generation i 2025

Fakta om Antabus som middel mod kræft

Antabus blev opdaget af danske forskere i 1948 og har siden været brugt som led i afvænning af alkoholikere.

Forskning viser, at forklaringen på Antabus’ effekt på kræft skal findes i cellernes indre. Her spiller et makkerpar bestående af to proteiner – p97 og NPL4 – en vigtig rolle for at kræftceller kan overleve. De fungerer som en slags ’skraldevogn’, der bevæger sig rundt i cellen og indsamler affaldsstoffer i form af proteiner, der er udtjent og skal nedbrydes.

Affaldet bliver dernæst afleveret til proteasomerne, som er specialiserede nedbrydningsenheder i cellens indre. Når kroppen nedbryder Antabus, dannes et molekyle, der blokerer p97 og NPL4-duoen, så affaldsfunktionen sættes ud af drift. Og så dør kræftcellerne.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse