Antifascistisk demonstration forløb fredeligt

Pia Kjærsgaard og alle de andre medlemmer af Dansk Folkeparti mødtes lørdag i Odense Congress Center for at afholde det årlige landsmøde.

Ikke langt derfra, i Kongens Have i Odense, markerede godt 100 anti-fascister i en demonstration, at de er imod Dansk Folkeparti, og den politik de står for.

De to politiske arrangementer gav politiet en del ekstra arbejde. Ved Odense Congress Center passede betjente på Dansk Folkepartis medlemmer. Og i Odenses gader fulgte politifolkene demonstranterne, som var kommet til byen fra både København, Fredericia og Svendborg.

Odense Politi meldte efterfølgende, at den antifascistiske demonstration forløb i den skønneste orden.

Oversigt

    Oversigt