Asmaa gav hånd

Enhedslistens odenseanske folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid vil ikke give hånd til mænd, da hun er muslim. Men sådan har det ikke altid været.  

Asmaa Abdol-Hamid var i 2004 ansat i Roskilde Kommune, og her havde hun ikke problemer med at give hånd til samtlige medlemmer af ansættelsesudvalget. Ligesom hun gav hånd til mænd, da hun efterfølgende hilste på sine nye kolleger. Derfor undrede man sig også noget i kommunen, da Asmaa til kommunalvalget i 2005 erklærede, at hun ikke ville give hånd til mænd.

- Det stunt grinede vi meget af i Roskilde, fortæller tidligere integrationskonsulent i Roskilde Kommune, Torben Andersen, som sad i ansættelsesudvalget og også selv har trykket hånd med Asmaa Abdol-Hamid. 

Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Oversigt

    Oversigt