Atter udsigt til buskørsel i Odense

Efter mandagens busstrejke i Odense skulle chaufførerne nu være klar til at genoptage arbejdet, oplyser 3F.

Busdriften i Odense kommer efter alt at dømme i gang igen tirsdag morgen, oplyser fagforbundet 3F.

Mandag valgte omkring 150 fynske buschauffører at strejke i protest mod arbejds­giveren, Tide Bus A/S.

Chaufførerne er angiveligt vrede over den overenskomst, som Tide bus A/S har i støbeskeen, men efter mandagens strejke er busselskabet nu atter klar til at sætte sig til forhandlingsbordet og tage en ny drøftelse med chaufførerne.

- Vi vil appellere til, at alle møder op og genoptager arbejdet i morgen, siger forhandlingssekretær John Aage Hansen fra 3F's Transportgruppe.

Chaufførerne beslutter dog først tirsdag, og de vil sætte busserne i gear.

Tide Bus står også for driften af lokalbusser i Faaborg-Midtfyn Kommune, Assens Kommune og Middelfart Kommune.

Oversigt

    Oversigt