Bander skaber utryghed: Konflikten i Odense er usædvanlig og giver nye udfordringer

Drab, knivstikkeri og utryghed blandt almindelige borgere. Det er nogle af konsekvenserne af den blodige og ualmindelige bandekonflikt i Odense.

Knivstikkerier. Skyderier. Overfald.

Odense har været plaget af flere voldelige opgør mellem bander de seneste år. Der har været flere sammenstød, hvor unge mænd har stukket hinanden med knive.

I februar var der et banderelateret drab.

Den seneste udvikling, hvor rockergruppen Satudarah har lejet sig ind i en nedlagt skovbørnehave i Spedsbjerg, viser samtidig, at bande- og rockersituationen fortsat udvikler sig, og skaber utryghed blandt odenseanerne. 

- Hvis vi kigger på de seneste ti år, er der så kommet mindre bandekriminalitet? Nej, for vi ser stadig de her knivoverfald, voldelige overfald og skyderier. Vi ser stadig en eskalering i bandekonflikten, siger Bjarke Vestesen, der er kriminalredaktør på Fyens Stiftstidende og har fulgt bandekonflikten i Odense i årtier.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I august blev en 17-årig og en 26-årig mand anholdt og sigtet for knivstikkeri og overfald i Odense. Ifølge Fyns Politi har voldsepisoden relation til den verserende bandekonflikt i Odense. 

I juni blev otte mænd anholdt efter et knivstikkeri på Vollsmose Allé. Også her mener politiet, at der var tale om et bandeopgør. 

Tilbage i februar blev en 19-årig mand skuddræbt under Netto på Nyborgvej. Offeret havde forbindelse til banderne i Odense.

Odense skiller sig ud

De senere år har der alt i alt været omkring 20 forskellige bandekonflikter over hele landet, men bortset fra konflikten i Odense og en konflikt i Aarhus, er de andre afsluttet.

Ifølge Rigspolitiets opgørelse over rocker- og bandesituationen i Danmark står konflikten i Odense mellem grupperne NBV og 9Hunna. Begge grupper holder til i Vollsmose og har tidligere haft forskellige andre navne. NBV står for Nyborgvej og 9Hunna er en gruppe, der også har rødder i udlandet.

- Bandemiljøet er en fleksibel størrelse. Vi ser i øjeblikket, at grupperingerne i Odense allierer sig med bander fra København og Sverige. 9Hunna har indgået en alliance med Loyal to Familia, som ellers er forbudt, samt den svenske Dødspatruljen, der er særdeles voldsparat.

- På den anden side ser vi NBV, der har indgået en alliance med Nørrebro- og Nordvestgruppen NNV. De alliancer er i sig selv en eskalering, siger Bjarke Vestesen.

Der har været stor politopbud ved retsagerne i skuddrabet på den uskyldige Abdinur, der havnede midt i en konflikt i Vollsmose og mistede livet.
Der har været stor politopbud ved retsagerne i skuddrabet på den uskyldige Abdinur, der havnede midt i en konflikt i Vollsmose og mistede livet.
Foto: Rasmus Rask

Strid mellem familier

Udover i øjeblikket at være en af landets eneste verserende bandekonflikter, er bandesituationen i Odense også usædvanlig i forhold til de fleste andre kendte bandekonflikter Danmark i de sidste årtier. 

Banderne i Odense slås nemlig ikke kun om territorier og narkomarkeder – helt unikt handler det i høj grad også om familiekonflikter.

- Det er jo en vanskelig størrelse, fordi der er tale om grupper med afsæt i familier. Hvis man er i familie sammen, så bliver man jo ikke rekrutteret – man er automatisk en del af banden. Og derfor bliver det svære at få folk ud af grupperne, fordi det så er en familie, de skal bryde med, siger Linda Minke Kjær, der er kriminolog ved Juridisk Institut på SDU og har forsket i bandekonflikterne i Danmark.

Situationen med en bandekonflikt, der også tager sit afsæt i familiestridigheder, er helt ny i Danmark.

Fra HA til NBV og 9Hunna

I Vollsmose i Odense stod Black Army bag narkohandel og afpresning, og banden var involveret i flere voldsepisoder. Hells Angels var hovedfjenden, og det kostede et medlem livet efter et knivopgør i Vejle.

- I starten var grupperne ikke lige så organiserede som rockerne, men det ændrede sig, da Black Army kom ind. De havde nogle ledere, der holdt styr på grupperingen under sig, siger Bjarke Vestesen.

Ligesom Hells Angels gik Black Army med rygmærker og var også til stede flere steder i landet. Men efter en lang række skyderier og voldelige episoder skred politiet til lukning af de to banders klubhuse i 2016, og i 2017 nedlagde Black Army sig selv.

- Black Army lukkede som følge af endnu en bandepakke, hvor de vurderede, at det var bedre at lukke, så det blev svære for myndighederne at bevise, at de var en bande, siger Bjarke Vestesen og understreger, at flere af medlemmerne fortsatte med kriminalitet efterfølgende.

Hells Angels har ifølge rockernes hjemmeside stadig en afdeling i Odense, men banden har ikke været aktiv i de verserende konflikter de seneste fire-fem år.

Satudarah, der er en rockerklub med internationalt udspring i Holland, har flere afdelinger i både udlandet og i Danmark. Gruppen består af både danskere og indvandrere og har ifølge Ekstra Bladet opsamlet kriminelle medlemmer fra både det kriminelle miljø og bander i Odense. Gruppens etablering i Spedsbjerg skaber frygt blandt naboerne i lokalområdet, men kan også få bande- og rockersituationen i Odense til at eskalere med endnu flere konflikter med de andre grupperinger. 

- Jamen, meget vil ændres sig, nu da vi ser Satudarah rykker ind på Fyn. Magtforholdene vil også blive ændret, siger Bjarke Vestesen. 

Frygter svenske tilstande

I øjeblikket sidder fem unge mænd på anklagebænken i Retten i Odense. De fire er blandt andet tiltalt for drabet på Abdinur Ismail Mohamed, der blev skudt 24. juni 2020, da han uforskyldt havnede midt i en skudduel mellem det, der den gang hed Korsløkkegruppen og Vollsmosegruppen. 

En femte person, der selv blev ramt af skud under bandeopgøret, er tiltalt for våbenbesiddelse og for at have bragt andres liv i fare.

Derudover har flere andre bandemedlemmer fået lange fængselsstraffe.

Samtidig tyder samarbejdsrelationer mellem de fynske bander og bander i København og Sverige på, at konflikten slet ikke er slut, og kan udvikle sig på uforudset måde de kommende måneder og år.

Derfor skal fremtidige bandepakker også have fokus på andet end strafskærpelse.

- Hvis vi vil det her til livs, så er det ikke en gangbar vej at gå ud ad strafskærpelsesvejen. Det, der jo er centralt, er at forebygge, at der overhovedet er nogen, der kommer ind i de her grupperinger. Derfor skal vi i stedet have inkluderet dem i samfundet, så de mister incitamentet til kriminaliteten, siger Linda Kjær Minke.

Politikere vil tidligere ind i processen

Håndteringen af bandekonflikterne er også højt på dagsordenen for flere af de opstillede politikere til det forestående folketingsvalg.

Roya Moore fra Konservative har en kandidatgrad i kriminologi, og hun er glad for, at bandepakkerne indtil nu har haft fokus på hårdere straf.

- Jeg går ind for hårdere straf, og signalværdien i det er også vigtig. For de mennesker, der bliver ved med kriminaliteten, skal se, at vi mener det. Hvis de griner af vores love, så skal vi slå hårdt ned på dem, siger Roya Moore.

Nishan Ganesh fra Frie Grønne er uenig i, at strengere straffe har en positiv indvirkning.

- Jo mere man strammer straffen, jo sejere bliver det for de unge. Så det får modsatte virkning, fordi de vil markere sig over for de ældre generationer. Derfor tror jeg ikke på, at det har en effekt at skærpe straffen. Sådan ser det ikke ud, når vi kigger ud i miljøet, så jeg synes i stedet, vi skal prøve at kigge på, hvordan vi kan forebygge, siger Nishan Ganesh.

Roya Moore understreger også, at hun synes, at forebyggelsen er det rigtige skridt at tage nu, hvor man har indført de første bandepakker.

- Vi skal være bedre til at få fat i de kriminelles mindre søskende og få stoppet den kriminelle rekruttering også internt i familierne. Vi skal være bedre til at finde ud af, hvad vi kan gøre tidligere i processen end når de skal straffes. 

Oversigt

    Oversigt