Beboer i Vollsmose: - Ny plan gør mig utryg

Et nyt udspil fra et enigt byråd i Odense efterlader uvished om lejligheder i Vollsmose.

1.000 boliger skal rives ned eller ændres. Sådan lød det tirsdag, da flere medlemmer i Odense Byråd præsenterede en ny plan for Vollsmose. 

Den nye plan afføder nu kritik fra en af de borgere, der måske bliver berørt af planen. 

quote De skal informere i stedet for at sidde inde bag lukkede døre

Thomas Jensen, beboer i Lærkeparken i Vollsmose. 

- Det gør mig utryg, da der stadig er en risiko for, at min bolig skal ryge, fortæller Thomas Jensen, der bor i Vollsmose. 

Han tilføjer:

- Det er meget ubehagligt.

Informationen mangler

Thomas Jensen er særlig kritisk over for det, han kalder mangel på information. 

- De skal informere i stedet for at sidde inde bag lukkede døre. De skal komme ud og snakke med os og informere os om, hvad der foregår. Det er så ubehagligt, lyder det fra Vollsmose-borgeren. 

I forbindelse med tirsdagens pressemøde lovede borgmester Peter Rahbæk Juel (S), at man som led i den nye plan vil inddrage borgerne i Vollsmose. Hvornår det sker er dog uvist. 

FAKTA: Regeringen vil afskaffe ghettoer frem mod 2030