Betal busbilletten med sms

Fra i dag slipper buspassagerer på Fyn for at have aftalte småpenge klar, når de skal med bussen. De kan nu som de første i Danmark sms'e sig til en billet.

Med en kort sms til Fynbus kan passagererne bestille en billet. Kort efter modtager de en kvittering på købet over mobiltelefonen. Den skal vises til buschaufføren, når man stiger ind i bussen.

Billetten bliver på den måde betalt over telefonregningen, og sådan slipper passagererne for at stå klar med aftalte penge ved busstoppestedet.

- Ideen er at gøre det lettere for både kunder og buschauffører, siger direktør for Fynbus, Lars Oksbjerre og understreger:

- Det er ikke dyrere. Det koster det samme som et klippekort, og så er det faktisk billigere end en almindelig billet.

I første omgang skal man være kunde hos TDC eller Tellmore for at benytte det nye sms-system.

Billetterne kan indtil videre indløses hos Odense bybus og Fynbus' regionale busser.

Oversigt

    Oversigt