Betjent sprang for livet: Flugtbilister sat fri igen

De sigtes blandt andet efter straffelovens paragraf 119, som handler om vold mod tjenestemand eller hindring af en tjenestemands arbejde.

De to mænd der tidligere onsdag stak af fra politiet under en kontrol i Odense er begge løsladt igen.

Med ud i friheden har de en række sigtelser for blandt andet kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer, to gange kørsel over for rødt og ikke mindst efter straffelovens paragraf 119, som handler om vold mod tjenestemand eller hindring af en tjenestemands arbejde. Her er strafferammen op til otte års fængsel.

Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi.

Da duoen tog flugten fra kontrollen på Tolderlundsvej blev det samtidig startskuddet til en voldsom biljagt fra Skibhuskvarteret til Vollsmose. Her kulminerede jagten med, at en betjent måtte springe for livet, da føreren af flugtbilen kørte ind i patruljevognens ene sidedør.

Ved Bøgeparken lykkedes det at bringe flugtbilen til standsning og anholde de to mænd.

Oversigt

    Oversigt