Biler stødt sammen

En 11-årig dreng blev torsdag aften kørt på Odense Universitetshospital med rygsmerter efter et sammenstød mellem to biler i Odense.

Cirka klokken 19.20 stødte to biler sammen i krydset mellem Læssøegade og Kastanievej i Odense. En 11-årig dreng, som var passager i den ene bil, klagede efterfølgende over rygsmerter og blev sendt på hospitalet, men ifølge vagtchefen ved Fyns Politi var det ikke alvorligt.

Tilsyneladende overholdt den ene af bilisterne ikke vigepligten, da han kørte ud fra Kastanievej og ramte den anden bil, der kom kørende ad Læssøegade.

Oversigt

    Oversigt