Bilist gik amok efter færdselsuheld

Et banalt færdselsuheld endte lørdag aften med, at en 28-årig mand smadrede ruderne i modpartens bil.

Uheldet skete på Buchwaldsgade i det centrale Odense lørdag aften klokken 17.44. 

To biler stødte af ukendte årsager sammen, og det fik den mandlige bilist i den ene af bilerne til at overfuse den anden implicerede bilist i uheldet. 

Den 28-årige mand var både truende og aggressiv over for den anden bilist og det endte med, at han smadrede sideruderne i mandens bil. 

Politiet blev tilkaldt, og den meget vrede bilist blev anholdt. Søndag morgen er bilisten fortsat anholdt, oplyser vagtcheften ved Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt